PRM / Socialdemokratiets generationstyveri, er dybt skuffende

    Pressemeddelelse fra Akademikerne

    Lars Qvistgaard udtaler:

    “Det er under al kritik, at Socialdemokratiet foreslår at skære i de nyuddannedes dagpenge trods gentagne løfter om det modsatte. Regeringen får ikke dagpengesystemet ud af sin krise, ved at tage fra nogle grupper og give til andre. Hvis socialdemokraterne sender regningen for politikernes nedskæringer til de nyuddannede, risikerer vi, at dem der skal betale for dagpengesystemet i fremtiden, aldrig melder sig ind. Vi har brug for reelle investeringer, ikke kortsigtede hovsa-løsninger”

    Lars Qvistgaard anerkender heller ikke argumentet om, at nedskæringer på de nyuddannedes dagpenge vil få dem hurtigere i job, og dermed gavne arbejdsudbuddet.

    “Der er intet belæg for, at dagpenge-nedskæringer får de nyuddannede hurtigere i job. Det var ikke tilfældet, da man sidst skar dimittendsatsen i 2017, og det bliver heller ikke tilfældet, hvis de gør det igen. “

    Det siger Lars Qvistgaard og fortsætter:

    “Allerede nu ligger dimittendsatsen på kanten af EU’s fattigdomsindikator, og det er sørgeligt, at Socialdemokratiet tilsyneladende falder for Venstre og CEPOS’ spin om en tårnhøj indkomststigning fra SU til dimittendsats. Langt de fleste dimittender lever allerede meget beskedent, og de kommer ikke hurtigere i job, fordi deres økonomi vakler.”

    Afslutningsvis opfordrer Lars Qvistgaard støttepartierne til at komme på banen og stå vagt om et stærkt dagpengesystem:

    “Nu skal vi som samlet fagbevægelse, stå sammen med støttepartierne om at om at sørge for, at socialdemokraternes nedskæringstanker aldrig bliver til virkelighed. Det kan simpelthen ikke passe, at regningen skal efterlades hos de unge. Det er rent generationstyveri”

    Akademikerne har som en del af ‘Partnerskab for dimittender i arbejde’ udarbejdet en række konstruktive forslag til, hvordan unge ledige kommer hurtigere i job. De kan læses her: https://bm.dk/media/17711/partnerskab_afrapportering.pdf

    For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

    Akademikerne er talerør for 447.000 offentligt og privatansatte og udgør den akademiske fagbevægelse.

    Kontakt:

    Yasmin Davali email: yd@ac.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/socialdemokratiets-generationstyveri-er-dybt-skuffende?releaseId=13630500

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **