Pressemeddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet
Konferencen finder sted mandag den 11. oktober 2021 på Milling Hotel Park i Middelfart, og vil byde på et væld af indslag og debatter om udviklingen i landdistrikterne.
“Udviklingen i landdistrikterne er et højt prioriteret område for regeringen. Derfor vil jeg bruge Landdistriktskonferencen til at sætte fokus på de små og levende lokalsamfund, som gør det attraktivt at bo og arbejde i landdistrikterne. Jeg glæder mig derfor over at kunne invitere alle dem, der interesserer sig for landdistriktsudviklingen,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
I løbet af dagen vil indenrigs- og boligministeren kåre vinderen af årets landdistriktspris, og konferencens ‘projektbørs’ vil give dig indblik i erfaringer og resultater fra et udvalg af gode landdistriktsprojekter.
Der vil også være mulighed for at diskutere og komme med input til regeringens arbejde for de danske landdistrikter. Ligesom der vil være faglige debatter og ekskursioner med fokus på levende byer og landsbyer.
Se program for konferencen på
.Tilmelding
Det er gratis at deltage i Landdistriktskonferencen. Ved tilmelding til konferencen har du mulighed for at vælge overnatning på hotellet for egen regning.
Tilmeld dig til Landdistriktskonferencen 2021
.Yderligere oplysninger
Kontakt Bolig- og Planstyrelsen for spørgsmål vedrørende konferencen på landdistriktspuljen@erst.dk eller på telefon 41717897 hverdage mellem kl. 10-12.
Kontakt:
Presserådgiver, Indenrigs- og Boligministeriet Michael Højgaard Bang email: mihb@im.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/invitation-til-landdistriktskonferencen-2021?releaseId=13630516
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **