Pressemeddelelse fra Egedal Kommune
– Egedal kommune nomineres for byfortætningen nær stationerne. Der er skabt mulighed for nye boligformer, så alle aldersgrupper og familietyper har mulighed for at bo i fremtidens forstad. Byudviklingen er blandt andet et svar på borgernes ønske om at bygge attraktive mindre boliger, der kan supplere forstadens mange parcelhuse.
Sådan lyder juryens bemærkninger om, hvorfor Egedal Kommune er nomineret til Byplansprisen 2021. Det er Dansk Byplans Laboratorium der har indstillet Egedal Kommune blandt to andre. Det glæder Kommunens By- og erhvervsdirektør.
– Vi er stolte af at være blandt de tre nominerede til Byplanprisen. Vi glæder os over at kunne se resultatet af mange års investering og ambitiøst arbejde med bæredygtig byudvikling i Egedal. Vi gør vores bedste for at skabe nye bæredygtige bymiljøer ved stationerne, og bevare vores unikke grønne landskaber. Det glæder os, hvis vi kan inspirere andre kommuner, der arbejder med byplanlægning og byudvikling, til at finde gode løsninger. Vi ser med spænding frem til prisoverrækkelsen, siger Sune Schou.
Der er sket meget i Egedal Kommune de seneste år. Der bygges helt nye bydele ved Egedal Station, Kildedal Station og om nogle år også ved Veksø og Ølstykke Station. Alt i alt kommer byområderne til at huse næsten 6.000 indbyggere, når de er fuldt udbygget og er dermed en vigtig del af svaret på den samlede bæredygtige byudvikling. Hvor fordelene ved et sammenhængende S-togsnet udnyttes bedst muligt og man bevarer de grønne strøg tæt på.Samtidig ønsker kommunen at udvikle de eksisterende byområder langs S-banen Ølstykke, Stenløse, Veksø og Smørum med byfortætning, nye bymiljøer, nye boformer og stærkere forbindelser til den smukke natur. Kommunen er ved at lægge sidste hånd på en ny helhedsplan for Ølstykke Stationsby med fokus på at udvikle stationsområdet. Sådan lyder det videre fra Juryen når nomineringen skal beskrives.
Vinderen afsløres 30. september 2021 på Byplanmødet I Cirkusbygningen i København.
Om prisen:
Byplanprisen blev indstiftet i 1996 af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen, og tildeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort “en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer.
Mere om Egedal:
Læs mere om Egedal Kommunes byudvikling her:
Læs mere om byplanprisen her:
Læs mere om fingerplanen her:
Kontakt:
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger tlf.: 72596203 email: raoh@egekom.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/egedal-kommune-nomineres-til-byplanprisen-2021?releaseId=13630493
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **