Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Den første efterårsweekend bød på meget mere end fantastisk vejr. Lørdagens Lotto trækning bød nemlig på tre nye millionærer, på trods af, at førstepræmiepuljen ikke blev udløst.
Aftenens første heldige vinder var en københavner, der spillede med fra danskespil.dk. Her blev der, udover Lotto, også spillet med i det populære tillægsspil Joker.
Den ekstra 10’er viste sig at være godt lagt ud, for den udløste nemlig hele 2.000.000 skattefri kroner.
Men festen stoppede ikke her. Vanen tro skulle der selvfølgelig også findes to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver lørdag bliver trukket lod om 2×1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Den ene heldige vinder spillede med sit PLUS-abonnement fra landets nordligste kommune, nemlig Frederikshavn. Udover millionen havde nordjyden også fire rigtige tal på en af rækkerne, og dermed venter en udbetaling på 1.000.060 kr.
Den anden heldige vinder satsede på en af vores 4400 forhandlere, og afsluttede indkøbsturen hos Kvickly i Helsinge med en Lotto kupon, der udløste aftenens tredje skattefrie milliongevinst.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne endnu, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Da førstepræmien ikke blev udløst, stiger puljen nu til 13 millioner kroner, der spilles om på næste lørdag.
Vindertal:
3, 4, 9, 19, 30, 32, 35
Tillægstal:
21
Lotto:
– Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
– Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
– Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vild-lotto-lordag-tre-nye-millionaerer?releaseId=13630419
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **