PRM / 20 procents chance for, at Danmark vinder alle VM-kampene

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Hvis hovmod står for fald, så kunne det danske herrelandshold godt falde på Færøerne. Eller i en af de efterfølgende fem kampe i VM-kvalifikationsgruppen.

    For der er en stor – måske overdrevet – tro på, at Danmark vinder alle 10 kampe i VM-kvalifikationsgruppen, hvor Kasper Hjulmands tropper indtil videre har spillet og vundet fire kampe.

    – Vi har åbnet et spil på, om Danmark vinder alle deres kampe i gruppen, og det er der en stor tro på blandt Oddset-spillerne, fortæller Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter i Danske Spil.

    – I Danske Spil vurderer vi, at der er cirka 20 procents chance for, at det sker, fortæller han.

    Danske Spil giver odds 4,50 på, at Danmark buldrer videre i kvalifikationen og stryger til VM med 10 sejre i 10 kampe. Og odds 1,16 på, at det ikke sker.

    Det er altså en langt større chance for, at Danmark sætter point til, end at vi ikke gør. Men:

    – 99 procent af alle væddemål på, om vi vinder alle kampene i gruppen, er sat på ja, fortæller Mathias Reimer Larsen.

    Holder vi også nullet?
    Efter de første fire kampe har Danmark en målscore på 16-0, og du kan faktisk også spille på, at Kasper Schmeichel slet ikke komme til at lukke mål ind i nogen af de 10 kampe.

    Det er der odds 11 på, mens du kan få pengene 2,20 gange igen, hvis der scores færre end 4 mål mod Danmark i VM-kvalifikationen.

    – Noget af det, der taler imod, at vi går igennem gruppespillet uden at sætte point til eller lukke mål ind, er, at vi skal møde Skotland på udebane i den sidste kamp. Der er vi – hvis det går, som vi forventer – formentlig allerede kvalificeret til VM og stiller måske ikke i stærkeste opstilling, mens skotterne muligvis kan nå andenpladsen, som også kan give adgang til VM, siger Mathias Reimer Larsen.

    Danske Spil har odds 7 på, at Danmark scorer mere end 40 mål i de 10 kampe og odds 1,75 på, at de danske landsholdsspillere scorer mere end 32 mål.

    Færøerne-Danmark fløjtes i gang lørdag aften kl. 20.45, og der er odds 1,08 på en dansk sejr, mens hjemmeholdet giver odds 27 for en sejr.

    For yderligere info:
    -Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
    -Mathias Reimer Larsen, oddssætter i Danske Spil, mail: marl@danskespil.dk, tlf: 31443038

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/20-procents-chance-for-at-danmark-vinder-alle-vm-kampene?releaseId=13630385

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **