PRM / Landsholdstrøjer fra Skotland-sejr på auktion til fordel for Afghanistans børn

    Pressemeddelelse fra UNICEF Danmark

    I denne uge spiller det danske herrelandshold i fodbold tre vigtige VM-kvalifikationskampe mod Skotland, Færøerne og Israel. Men udover at have fokus på de vigtige kampe inde på grønsværen, har DBU og landsholdet også fokus på konflikten i Afghanistan.

    Derfor har alle 23 spillere fra den overbevisende sejr mod Skotland valgt at bortauktionere deres trøjer for at støtte UNICEF’s kamp for de afghanske børn.

    Det er muligt at byde på landsholdets spillertrøjer via en online auktion: odendo.dk/Herrelandsholdet-stoetter-UNICEF-og-Afghanistans-boern

    Auktionen varer frem til d. 14. september, hvor trøjerne sælges til højstbydende. Alle indtægter går direkte til UNICEF’s indsats i Afghanistan.

    “Jeg er rigtig glad og stolt over, at DBU og herrelandsholdet støtter UNICEF’s kamp for børnene i Afghanistan. Det viser, at vores landsholdsspillere har hjertet på rette sted og fortjener den store opbakning, de oplever lige nu, både på og udenfor banen. Derfor er jeg også helt sikker på, at auktionen af deres trøjer fra den flotte sejr mod Skotland vil ende med at blive en stor hjælp for Afghanistans børn.”, siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF Danmark.

    UNICEF har været til stede i Afghanistan i 65 år. Og bliver der også nu. Overskuddet fra auktionen går blandt andet til UNICEF’s vigtige arbejde for at skabe trygge rammer i de nye flygtningelejre omkring hovedstaden Kabul. UNICEF har bred erfaring med at hjælpe børn i krisesituationer og ved, at leg og sport skaber vigtige frirum midt i kaosset. En god fodboldkamp kan være med til at bidrage til børnenes psykiske og fysiske trivsel.

    Kontakt:

    Pressechef Maria Westh. Tlf. 50 77 86 74. Mail: MWesth@unicef.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landsholdstrojer-fra-skotland-sejr-pa-auktion-til-fordel-for-afghanistans-born?releaseId=13630389

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **