PRM / Klinisk professor I metaboliske knoglesygdomme

    Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

    Hans ansættelse er samtidig knyttet til Steno Diabetes Center Odense Klinik for Molekylær Endokrinologi, KMEB, ved OUH. I sin nye stillingskombination skal Morten Frost arbejde halvdelen af tiden som overlæge på Endokrinologisk Afdeling på OUH og halvdelen af tiden som klinisk professor.

    Hans forskningsområder omfatter betydningen af type 1- og 2-diabetes, tarmhormoner og knoglecellernes energiomsætning for skelettet. Hans forskning er baseret på kombinationer af kliniske og dyre- og celleforsøg og andre laboratoriebaserede forskningsmetoder. Forskningen udføres i samarbejde med kolleger på Steno Diabetes Center Odense, og KMEB-laboratoriet og Osteoporoseklinikken ved Endokrinologisk Afdeling M foruden en række danske og udenlandske samarbejdspartnere.

    Han har tilbragt et halvt år ved Oxford Centre for Diabetes, Endocrinology and Metabolism, hvor han blev trænet i forskning i sygdomme i kroppens håndtering af calcium. Forskningen er også en af hans hobbies, som suppleres med længere løb og bjergvandring.

    Morten Frost Nielsen er født i Århus og siden vokset op i Kolding. Han er student fra det daværende Kolding Amtsgymnasium i 1996 og har siden været bosiddende i Odense.

    Kontakt:

    Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
    Mail: thomburg@health.sdu.dk
    Mobil: +45 6011 3059
    Syddansk Universitet
    Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
    www.sdu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/klinisk-professor-i-metaboliske-knoglesygdomme?releaseId=13630328

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **