PRM / Coop365 åbner i Løsning

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Ved årsskiftet konverteres SuperBrugsen Løsningen syd for Horsens til en Coop365 butik. SuperBrugsen Løsning har i en årrække haft en omsætning, der ikke gør det muligt at drive en rentabel SuperBrugsen. Men heldigvis er der andre muligheder, og ved at konvertere til Coop365 kan butikken stadig holde åben, fortæller SuperBrugsens kædedirektør Jesper G. Jensen.

    “Uddeler Nicolas Castenskiold og medarbejderne i Løsning har alle leveret en helt fantastisk præstation og har på bedst mulig vis bidraget til at SuperBrugsen Løsning altid har stået salgsklar. Vi vil derfor naturligvis forsøge at finde job til alle medarbejdere andre steder i Coop,” siger kædedirektør Jesper G. Jensen.

    Coop365 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet og ansvarlighed samt et aktuelt og relevant sæsonudvalg, der skal gøre det nemt for kunderne at handle – og alting er altid til discountpriser, fortæller kædedirektør for Coop365, Thomas Nielsen.

    “Coop365 har særlig fokus på økologi og frugt og grønt. Coop365 har derfor en kundefokuseret og ansvarlig tilgang, som forener et godt og bredt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser, for det skal være nemt for kunderne at handle ét og samme sted i en travl hverdag,” siger Thomas Nielsen.

    SuperBrugsen Løsning har sidste åbningsdag d. 31. december 2021. Herefter igangsætter Coop ejendom processen med at etablere en Coop365 butik.

    Kontakt:

    SuperBrugsen, kædedirektør Jesper G. Jensen: 2677 0301
    Coop365, kædedirektør Thomas Nielsen: 2095 2299

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop365-abner-i-losning?releaseId=13630082

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **