Pressemeddelelse fra White Cloud ApS
Fra 1. september indgår to nye MAN eTGM lastbiler i City Logistics flåde. MAN eTGM er 100% eldreven 26 ton lastbil.
De to elektriske lastbiler kommer til at køre for kunder som Matas og DSV samt Lyngby, Roskilde, Fredensborg og Hørsholm kommuner.
“Jeg er stolt over at City Logistic går forrest i den grønne omstilling og løser byernes last mile udfordringer ved brug af en 100% elektrisk flåde. Det er flot at se et stigende antal kommuner såvel som virksomheder tilslutte sig vores bæredygtige løsning og derved reducere deres CO2 aftryk,” siger Peter Bardenfleth, Group CEO i City Logistic.
City Logistic ønsker ikke kun at nedbringe miljøbelastning og CO2-udledningen indenfor levering og distribution, men også at tage del i at nedbringe trængsel på vejene og gøre byerne mere grønne.
“I Matas har vi en meget ambitiøs målsætning om at reducere vores CO2-forbrug. Derfor er vi rigtig glade for at samarbejde med City Logistic, der er frontløber på brugen af el-varebiler og el-lastbiler i Danmark,” siger Brian Gøbel Poulsen, Logistik Direktør i Matas.
Og resultaterne taler for sig selv, beregninger fra Lyngby kommune viser en reduktion af trængsel med 57% og udledning af CO2 med 98% i forhold til kommunens tidligere distributions set-up.
De to nye elektriske-lastbiler er kun første skridt. City Logistic vil løbende udvide flåden, så City Logistic kan tilbyde levering og distribution til alle større danske byer og på sigt mere end 200 byer internationalt.
På torsdag den 2. september kan medier og journalister besøge City Logistic Roskilde og se en af de nye elektriske lastbiler og hele City Logistics flåde fra cykler over varebiler til lastbiler – alt sammen 100% elektrisk.
For yderligere info, pressebilleder og kommentarer: Kontakt Group CEO Peter Bardenfleth på 3125 0726 eller pbh@citylogistic.dk. Det vil også være muligt at se den anden elektriske lastbil på Transport 2021 i Herning den 16-18. september 2021 på MANs messestand.
Kontakt:
Peter Bardenfleth, Group CEO, City Logistic, telefon 3125 0726 mail pbh@citylogistic.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/city-logistic-udvider-med-eldrevne-lastbiler?releaseId=13630041
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **