PRM / KL: Mulighed for at få alle i arbejde nu

    Pressemeddelelse fra KL

    Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj, og arbejdsmarkedet kalder på arbejdskraft. Udviklingen er gået langt hurtigere end ventet i lyset af Coronakrisen, som knap har sluppet sit tag.

    “Det kan vi ikke sidde overhørig. Der er et behov for, at alle parter gør noget og går fordomsfrit ind i de drøftelser. Og det kan ikke gå for hurtig. Lige nu har vi en unik mulighed for at få fat i nogle grupper, som traditionelt har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gælder især de mange unge og langtidsledige, der står uden for arbejdsmarkedet. Vi ved, at knap 50.000 unge i alderen 15-24 år hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse, og samtidig står de uden job. Denne gruppe har brug for en særlig indsats. En vej hertil kunne være et mere jobrettet fokus i beskæftigelsesindsatsen, så uddannelse ikke nødvendigvis er det eneste mål,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard og fortsætter:

    “Hvis vi skal problemstillingen til livs, skal alle relevante parter på banen nu. Jobcentrene skal understøtte, at de ledige kommer i beskæftigelse. De ledige skal tage imod de job, de tilbydes. Og så ligger der et stort potentiale i, at virksomhederne gør en større indsats for at tage flere med andre kompetencer ind på arbejdspladserne. Men det er vigtigt, at det her ikke blot bliver en kortsigtet løsning for at øge arbejdsudbuddet nu og her. Der skal også andre indsatser til. Der bør fx etableres bedre mulighed for ansætte udenlandsk arbejdskraft, mere enkle og fleksible opkvalificeringsmuligheder, og bedre indsatser for at nyuddannede kan komme hurtigere i gang,” siger Jacob Bundsgaard.

    Første møde finder sted på fredag i denne uge.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kl-mulighed-for-at-fa-alle-i-arbejde-nu?releaseId=13630034

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **