Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Gad vide, om Aston Villa og Brentford ikke spiller uafgjort? Og mon ikke Bielefeld og Frankfurt gør det samme?
Sassuolo-Sampdoria ender da også uden vinder, gør den ik?
Mavefornemmelsen viste sig at være helt korrekt, da en person fra Ærø lørdag kort for frokost spillede sin Oddset-kupon hos Danske Spil-forhandleren Creutz Boghandel i Ærøskøbing på Ærø.
På kuponen var der seks kampe, alle med et odds over 3 så det samlede odds kom op på intet mindre end 2.829,16.
Med en indsats på 50 kroner giver det en gevinst på 141.458 kroner.
– Alene det, at personer rammer tre uafgjorte resultater, er ret vildt. Og det bliver ikke mindre vildt af, at personen rammer odds 3,80 på, at AaB vinder over FC Nordsjælland med præcis et mål, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.
– Derudover er det virkelig godt set, at FC København ville vinde med mere end to mål ude over Vejle, fortsætter han.
Spillet på FC Københavns sejr med mere end to mål gav odds 4,70, mens den sidste kamp på kuponen var en Wolfsburg-sejr over RB Leipzig til odds 3,35.
– Det er en virkelig flot og sjælden kupon. Det er godt ramt, konstaterer Peter Emmike Rasmussen.
For yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
-Peter Emmike Rasmussen, oddssætter i Danske Spil, mail: per@danskespil.dk, tlf: 29455176
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oboer-rammer-jackpot-med-vild-oddset-kupon?releaseId=13629835
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **