PRM / Landets dyreste hus koster 850 gange mere end det billigste

    Pressemeddelelse fra home a/s

    80.000 kr. eller 68.000.000 kr.!
    Der er store prisforskelle på det danske boligmarked, og det er lige nu de to prisskilte med den største afstand.

    Det er ejendomsmæglerkæden Home, der har både landets billigste og dyreste ejendom til salg lige nu.

    – Det er en forskel i prisen på 850 gange, men der er også forskel i beskrivelserne, konstaterer Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home og fremhæver de to indledninger i boligpræsentationen:

    – Har du hænderne godt skruet på? Eller ejer du en bulldozer som trænger til at blive luftet?

    – Enestående gennemrenoveret palæejendom på AAA beliggenhed.

    Det billigste hus har adresse cirka 8 km. fra det centrale Hobro, den dyreste har adresse på Strandvejen i Charlottenlund nord for København.

    De 95 kvm. nær landsbyen Øster Doense beskrives videre.

    – For 80.000 kr. får du her et vaskeægte håndværkertilbud! Alt indvendigt nedrivningsarbejde er gjort, så du kan hurtigt komme i gang med at bygge op igen, skriver home Hobro – Mariagerfjord.

    Mens de 438 kvm. med udsigt til Øresund rækker mod himlen.

    – Villaen er af nuværende ejer gennemgribende renoveret i en yderst sjældent set detaljeringsgrad og niveau, hvorledes villaen er bragt tilbage til sit oprindelige klassiske look, skriver home Charlottenlund – Klampenborg.

    Du kan se de to boliger præsenteret på nettet:

    home Hobro – Mariagerfjord:
    https://home.dk/boligkatalog/mariagerfjord/9500/huse-villaer/hobrovej_106_oester_doense_8110000179.aspx

    home Charlottenlund – Klampenborg:
    https://home.dk/boligkatalog/gentofte/2920/huse-villaer/strandvejen_247g_1560000658.aspx

    Kontakt:

    Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landets-dyreste-hus-koster-850-gange-mere-end-det-billigste?releaseId=13629742

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **