PRM / Pop-up vaccination på Egedal Gymnasium

    Pressemeddelelse fra Egedal Kommune

    Torsdag d. 2. september kl. 8.30 – 11.00 får Egedal Gymnasium besøg af et udkørende vaccinationsteam, og alle er velkomne til at komme og få deres første vaccination. Adressen er Gymnasievej 1 i Stenløse.

    • Der vaccineres med Moderna-vacciner, som er godkendt ned til 12 år.
    • Tilbuddet om 1. vaccination uden tidsbestilling gælder for alle, der endnu ikke er startet på et vaccinationsforløb – både elever og alle andre interesserede. Personer uden et dansk CPR-nr. er også velkomne.
    • Mangler du 2. vaccination og er i et Moderna-forløb, kan du også komme og få din 2. vaccination her.

    Husk din 2. vaccine efter fire uger

    Pt. er der ikke planer om et opfølgende besøg på gymnasiet med tilbud om 2. vaccination. Du skal derfor tage til et vaccinationscenter eller et andet lokalt pop up tilbud og få din 2. vaccine efter fire uger. Få overblik her over vaccinationssteder i Region H – både faste og pop up.

    Fakta

    Alle ungdomsuddannelser og videregående uddannelser får lige nu besøg af et udkørende vaccinationstilbud uden tidsbestilling for elever, personale og andre interesserede.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger tlf.: 72596203 email: raoh@egekom.dk

    Sara Ravnmark email: sara.ravnmark@egekom.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pop-up-vaccination-pa-egedal-gymnasium?releaseId=13629759

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **