PRM / KORREKTION: Oversigt over evakuerede fra Afghanistan

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    Gruppe

    Antal personer evakueret til Danmark

    Nuværende lokalansatte og personer, der har været lokalansat inden for de seneste to år på den danske ambassade, inklusiv familie

    251

    Personer, der har været lokalansat på den danske ambassade for mere end to år siden, inklusiv familie

    135

    Tolke, der har samarbejdet med forsvaret, inklusiv familie

    226

    Udsatte personer fra afghanske NGO’er, herunder menneskerettighedsforkæmpere, inklusiv familie

    58

    Solidaritetspulje, inklusiv familie (lokalansatte hos NATO, EU og FN i Afghanistan)

    161

    Andre*

    50

    Danskerlisten (danske statsborgere og personer med fast ophold i Danmark)

    107

    I alt

    988

    Der tages forbehold for, at alle tal fortsat vil kunne ændre sig, idet der pågår løbende konsolidering.

    908 personer er blevet evakueret fra Afghanistan af danske fly, mens 80 er blevet evakueret med andre landes fly.

    Danmark har dertil evakueret mere end 100 personer fra USA, Grækenland, Frankrig, Sverige, Norge og Island samt afghanere på vegne af Frankrig, Sverige og Island. Nogle af disse er blevet fløjet fra Kabul til Islamabad, mens andre er fløjet hele vejen til København og dér overgivet til de respektive landes myndigheder.

    Der er registeret 20 afghanske borgere i Afghanistan, der fortsat ønsker at blive evakueret. Disse er fordelt på følgende grupper: 15 tolke, fire lokalansatte ved NATO, EU og FN samt ét familiemedlem til en nuværende eller tidligere lokalansat inden for de sidste to år.

    Der er dertil registreret 22 afghanske borgere i Afghanistan, der har ansøgt om dansk støtte efter den 21. august kl. 23:59, og som fortsat ønsker at blive evakueret. Disse er fordelt på følgende grupper: 19 tolke og tre personer, der har været lokalansat på den danske ambassade for mere end to år siden. Den 21. august kl. 23:59 var sat som tidspunkt for seneste modtagelse af ansøgninger, hvis man realistisk skulle gøre sig håb om at komme med på et dansk evakueringsfly ud af Kabul.

    Der er registreret 41 personer på danskerlisten, som enten fortsat er i Afghanistan, er udrejst uden at orientere Borgerservice om det, eller som Borgerservice ikke kan få kontakt til.

    Der arbejdes fortsat for at evakuere disse resterende 83 personer (42 afghanske borgere og 41 på danskerlisten) med andre landes fly, idet de allerede meget begrænsede muligheder herfor er yderligere begrænset efter terroranslagene i Kabul i går og må forventes at lukke helt i løbet af i dag.

    Når den internationale evakueringsoperation er afsluttet, vil muligheden for dansk støtte til evakuering fra Afghanistan være særdeles begrænset og tænkeligt ikke eksisterende. Personer, som fortsat ønsker at komme til Danmark, vil derfor enten skulle blive i Afghanistan og afvente mulig genoptagelse af civile flyvninger eller forsøge at forlade Afghanistan på anden vis.

    Der kommunikeres løbende til personerne på danskerlisten, idet det ikke har været muligt at opnå kontakt til dem alle. Det er ikke usædvanligt, at personer på danskerlisten “glemmer” at af-registrere sig fra listen, hvis de selv har fundet en evakueringsmulighed.

    * Kategorien “Andre” dækker primært over personer, der på baggrund af et humanitært skøn, oftest foretaget under stærkt tidspres i lufthavnen i Kabul, har fået OK til evakuering, selv om de ikke har opfyldt kriterierne i den politiske aftale og forståelse.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/korrektion-oversigt-over-evakuerede-fra-afghanistan?releaseId=13629731

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **