PRM / Monsido offentliggør fusion med ArchiveSocial

    Pressemeddelelse fra Monsido

    Monsido, en af de førende leverandører af digitale governance-løsninger, har i dag offentliggjort, at virksomheden er fusioneret med amerikanske ArchiveSocial, der specialiserer sig i at arkivere virksomheder og offentlige institutioners indhold fra sociale medier.

    Fusionen kommer i kølvandet på gennemførelsen af ArchiveSocials opkøb af NextRequest, der forenkler måden, som myndigheder håndterer og reducerer risici forbundet med anmodninger om aktindsigt i offentlige dokumenter.

    Når virksomheder skal drive en succesfuld digital tilstedeværelse, er en stadig større del af arbejdet også forbundet med stigende krav og procedurer. Det gælder eksempelvis komplekse love og regler for offentlige dokumenter og dataopbevaring, tilgængelighedsstandarder og databeskyttelse. Sammen bliver produkterne fra Monsido, ArchiveSocial og NextRequest en unik trio, der tilbyder en fælles løsning på tværs af hele virksomhedens online tilstedeværelse.

    Jannik Grøntved, CEO og medstifter af Monsido, forklarer:

    “Hjemmesiden er en vigtig del af virksomhedens digitale strategi, men de sociale medier er i større grad en supplerende platform, som kan bruges til at nå endnu længere ud. “

    Den kombinerede platform vil fjerne eksisterende forhindringer for overholdelse af regler for digitale platforme og med den nye virksomheds omfattende løsninger gør det muligt at fokusere på at hjælpe virksomheder med at kommunikere sikkert, åbent og effektivt.

    “Vores fælles mål er at styrke tilliden til digital kommunikation, og vi er utroligt begejstrede for de muligheder, der ligger fusionen,” fortæller Ray Carey, CEO for ArchiveSocial og fortsætter:

    “I det sidste halvandet år er vi for alvor blevet opmærksomme på vigtigheden af digital kommunikation og digitale erfaringer. Takket være vores supplerende løsninger og kombinerede styrker fra branchen kan vi drive udviklingen i markedet med en skræddersyet platform, der transformerer måden, virksomheder interagerer med deres brugere på.”

    Den nyetablerede virksomhed vækster og ansætter både internt og eksternt på virksomhedens kontorer i USA, Storbritannien, Australien og Danmark. Finansielle data om transaktionen vil ikke blive offentliggjort.

    Kontakt:

    Marketing Director Jillian Als email: jia@monsido.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/monsido-offentliggor-fusion-med-archivesocial?releaseId=13629606

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **