Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Alting kan ske i fodbold!
Det er nok den kliché, Brøndby-fans skal læne sig op ad inden Champions League-kvalifikationskampen mod RB Salzburg.
For Danske Spil levner ikke de danske mestre mange chancer for at vinde kampen og gå videre til gruppespillet i Europas mest indbringende klubturnering. Heller ikke selv om Brøndby kom hjem fra Østrig med et beskedent 1-2-nederlag i den første kamp.
– Chancerne er uændrede, selv om resultatet i Østrig måske var bedre end forventet. Brøndby skal stadig vinde over Salzburg, der også er favorit til at vinde aftenens kamp i Brøndby, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.
– Så Danske Spil vurderer, ligesom inden den første kamp, at der er cirka 12 procents chance for Brøndby-avancement.
Danske Spil giver pengene 8,50 gange igen, hvis Brøndby slår RB Salzburg ud af Champions League.
Oddset-spillerne tror på sejr i aften
Der er – hos Danske Spil – en lidt større tro på, at de forsvarende danske mestre vinder returkampen på Brøndby Stadion i aften. Men ikke meget.
16 procents chance er der for en hjemmesejr, vurderer Peter Emmike Rasmussen og fortæller, at Oddset-spillerne langt fra er enige i den vurdering.
– På de single-kuponer, hvor der kun er spillet på kampen mellem Brøndby og Salzburg, er 43 procent af alle væddemål sat på en Brøndby-sejr. Det er ikke usædvanligt, at folk spiller med hjertet, når danske hold er oppe imod store europæiske hold, og det skal nok også ses i lyset af, at der er et forholdsvist højt odds på en Brøndby-sejr.
Danske Spil giver pengene 6 gange igen, hvis Brøndby vinder over RB Salzburg. Der er odds 1,52 til på en sejr til Salzburg og odds 4,40 på uafgjort.
Brøndby IF – RB Salzburg starter kl. 21.
For yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
-Peter Emmike Rasmussen, oddssætter i Danske Spil, mail: per@danskespil.dk, tlf: 29455176
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/brondbys-champions-league-chancer-uaendrede-men-oddset-spillerne-tror-pa-sejr?releaseId=13629389
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








