Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Det har Fonden bag Andelskasserne i område Nord nu gjort noget ved og for første gang uddelt midler og derved givet en økonomisk hjælpende hånd til “Kunst og kirker & Pilgrimsrute Østdjursland”, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene i Norddjurs Kommune.
Fonden bag Andelskasserne i område Nord har tildelt mere end 13.000 kr. til “Kunst og kirker & Pilgrimsrute Østdjursland”. Det glæder Henrik Dalum, som er næstformand for Fonden bag Andelskasserne i område Nord, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.
“Uddeling af midler er vigtigt for fonden, fordi vi på den måde understøtter lokale ildsjæle og udviklingen i lokalsamfund. Herved bakker vi også op om de områder, hvori Andelskassens kunder lever og er aktive,” siger Henrik Dalum.
For at komme i betragtning til nogle af fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område samt fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber og dermed bringe mennesker sammen og være til glæde og gavn for en bredere kreds end initiativtagerne.
Tirsdag den 24. august mødtes ildsjæle bag initiativet i Andelskassen i Grenaa for at modtage den store økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør for Andelskassen i Randers og Grenaa, Morten Skipper også.
“Vi er stolte over at være med, når fonden bag banken for første gang giver noget tilbage til lokale initiativer. Om få dage er der ansøgningsfrist til næste uddelingsrunde, og vi modtager forhåbentlig mange ansøgninger, så lokale formål fortsat kan få gavn af fondsuddelingerne,” siger Morten Skipper.
Fonden oplyser, at der i forbindelse med den næste uddeling af støttemidler er ansøgningsfrist fredag den 31. august 2021. Ansøgningsskema og yderligere information, om hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde, er tilgængeligt på Andelskassens hjemmeside, .
Kontakt:
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fonden-bag-andelskasserne-i-omrade-nord-stotter-lokale-ildsjaele-i-norddjurs-kommune?releaseId=13629354
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








