PRM / 3F’ere ønsker fokus på arbejdsvilkår

    Pressemeddelelse fra 3F

    Over 1.500 af 3F’s tillidsrepræsentanter giver i en ny rundspørge regeringen råd om, hvad man skal prioritere politisk de kommende ti år. Hver anden ønsker, at der er fokus på pensionsalderen, mens knap hver anden ønsker indsatsen imod social dumping prioriteret.

    De temaer, der herefter ønskes prioriteret i den politiske indsats, er indsatsen for et bedre arbejdsmiljø (knap hver tredje), samt fokus på ulighed (økonomisk og socialt) og klimaindsatsen (hver fjerde).

    Derimod finder mindre end hver ottende, at der er grund til politisk at sætte fokus på manglen på arbejdskraft.

    I rundspørgen har tillidsrepræsentanterne haft mulighed for at vælge tre ud af 21 temaer, som de finder, regeringen bør sætte politisk fokus på i de kommende ti år. Godt en tredjedel af de adspurgte 4.500 har svaret på rundspørgen inden for tidsfristen.

    (notat om resultatet af rundspørgen er vedhæftet)

    Kontakt:

    For yderligere information, kontakt 3F’s pressetelefon på 88 92 88 92.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/3fere-onsker-fokus-pa-arbejdsvilkar?releaseId=13629244

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **