PRM / Miljøminister søger inspiration i Hjørring

    Pressemeddelelse fra Hjørring Kommune

    Ifm. at miljøminister Lea Wermelin i starten af året igangsatte en konkurrence mellem alle danske kommuner om at finde de vildeste idéer til fordel for den vilde natur, er hun i disse dage på tur rundt i landet. Torsdag den 19. august kl. 13.15-14.00 mødes hun med Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt samt formand for Teknik- & Miljøudvalget Søren Smalbro for at høre mere om kommunens intense arbejde med at skabe mere vild natur og større biodiversitet.

    Hjørring Kommune var netop miljøministerens inspirationskilde til konkurrencen, fordi vi længe har været foregangskommune på området og bl.a. er landskendt for vores årligt tilbagevendende naturmøde samt for projektet Naturkommunen blomstrer vildt, hvor vi sammen med DR, Frank Erichsen – kendt som bonderøven – og flere hundrede husstande i kommunen er gået sammen om at redde sommerfugle, bier og vilde planter. DR sendte i september 2020 en række dokumentarprogrammer om processen samt de resultater arbejdet medførte. Og her viste Hjørring Kommune jo, at man på ganske kort tid – og med få midler – kan gøre en stor forskel for den trængte natur.

    Mødet finder sted ved Rubjerg Knude, hvor man sammen skal besigtige et 10 ha. stort areal, hvor kommunen har ladet naturen få fred. Pressen er inviteret med på turen, og fra kl. 13.50 til 14.00 vil miljøminister Lea Wermelin være til rådighed for spørgsmål fra pressen.

    	
    	

    Kontakt:

    Yderligere oplysninger kan fås hos:

    Udvalgsformand Søren Smalbro, mobil 2274 9722
    Teamleder Jens Pedersen, Team Natur, mobil 4122 6757

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/miljominister-soger-inspiration-i-hjorring?releaseId=13628784

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **