Pressemeddelelse fra Danmarks Underholdningsorkester
Det er ganske gratis at deltage i WALKaSONG den 21. august, der byder på en unik musikalsk gåtur rundt på Frederiksberg med sightseeing og fællessang. Bag succesen fra 2019 står Danmarks Underholdningsorkester, Spil Dansk, Frederiksberg Kommune og Frederiksbergmuseerne, der gentager fællessangsarrangementet fordelt på 10 stop rundt i bydelen. Deltagerne i WALKaSONG inviteres til at opsøge et eller flere af de udvalgte “sangstoppesteder”, hvor musikere fra Danmarks Underholdningsorkester akkompagneret af dygtige korsangere lægger op til hyggelig fællessang.
HYGGE ELLER MINI-MARATON
Man behøver ikke følge en særlig rute, og det er nemt at synge med. For alle nytilkomne på stoppestederne kan forsyne sig med sangtekster.
Der er i alt 10 mulige stop, og man kan besøge lige få eller lige så mange, man har lyst til. Lykkes man med at runde alle 10, kan man se tilbage på en musikalsk mini-maraton gennem det smukke og grønne Frederiksberg. Så skal det dog nås i løbet af de tre timer, hvor der er gang og sang i bydelen.
VELAFPRØVET SUCCES
Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester, håber, at WALKaSONG kan være en sund øjenåbner, når det gælder om at opdage Frederiksbergs utrolig mange kulturtilbud:
“I 2019 år var WALKaSONG en kæmpe succes. Det fyldte gaderne med syngende glade mennesker i Spil Dansk Ugen. I år håber vi på endnu en festlig omgang på de ti historiske stoppesteder på Frederiksberg. Vi frister med en unik blanding af sang, musik, læring og dertil også lidt motion oveni. Så kom frisk!”
Læs mere og se ruten på:
https://www.facebook.com/search/top?q=walkasong%202021
FAKTA om WALKaSONG:
* WALKaSONG finder sted lørdag den 21. august kl. 10-13. Det er gratis at deltage.
* WALKaSONG er et samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester, Spil Dansk, Frederiksberg Kommune og Frederiksbergmuseerne.
* Ruten strækker sig gennem Frederiksberg og fordeler sig på 10 stop.
* På hvert stop spilles og synges der sange med tilknytning til det pågældende sted.
* WALKaSONG er en optakt til Fællessang i Frederiksberg Have arrangeret af Alsang og DR.
Kontakt:
Aria Hadad ah@underholdningsorkester.dk
Heidi Hardgrove hh@underholdningsorkester.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/faellessang-fylder-frederiksberg-med-walkasong?releaseId=13628789
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








