Pressemeddelelse fra Merkur Andelskasse
Fælles pressemeddelelse, Merkur Andelskasse og Den Europæiske Investeringsfond (EIF)
Merkur har indgået aftale med EIF om garantier på op mod 20 mio. euro fra krisefonden, svarende til ca. 149 mio. kr., der nu skal ud og arbejde som udlån til danske små og mellemstore virksomheders bæredygtige projekter.
Med garantien i ryggen kan Merkur stille med nye og mere favorable lånevilkår indenfor investeringer i for eksempel bygninger, energirenovering eller klimatilpasninger. Investeringer, der skal gøre det muligt for virksomhederne at fortsætte vækst og udvikling ovenpå coronakrisen, også på længere sigt.
Administrerende direktør I Merkur Charlotte Skovgaard siger:
– I Merkur er vi virkeligt stolte af at blive valgt som en af de danske pengeinstitutter, der kan tilbyde finansiering med delvis garanti fra Den Europæiske Investeringsfond. For mange små og mellemstore virksomheder udgør den generelle situation ovenpå corona en vis usikkerhed, uanset om de er eller har været direkte påvirket af coronakrisen eller ej. Det kan denne garanti være med til at lette på.
Garantien er en del af EUs coronakrisepakke på samlet set 540 mia. euro, som blev vedtaget sidste år. I EIF siger administrerende direktør Alain Godard:
– Selvom vi begynder at se hen mod en afslutning af sundhedskrisen I det meste af EU, så er de økonomiske konsekvenser af krisen langtfra overstået. Vores garanti understøtter Merkurs finansiering af virksomhedernes vej ud efter krisen.
I Merkur glæder den administrerende direktør sig til at få pengene ud at arbejde:
– Vi ser frem til at hjælpe nuværende og nye kunder med at investere I fremtiden. Med Merkurs bæredygtige fokus vil vi selvfølgelig sikre, at investeringerne er til gavn for klimaet, miljøet og har et socialt ansvarligt sigte.
For mere information og pressekontakt:
Merkur Andelskasse: Mette Offenberg, +45 62656735,
Website:
EIB Group:Tim Smit, Tel: +352 691 28 64 23, ,
Website: – Press Office: +352 4379 21000 –
Kontakt:
Kommunikations – og Marketingchef Mette Offenberg tlf.: 2860 1706 email: meo@merkur.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/149-mio-kroner-pa-vej-til-baeredygtige-og-socialt-ansvarlige-danske-virksomheder-fra-eus-krisefond?releaseId=13628775
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








