Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet
Ambassaden er nu i færd med at etablere sig i lufthavnen. Arbejdet med at få evakuret de lokalt ansatte, danskere og afghanere, der har støttet den danske indsats, som aftalt med et flertal af Folketingets partier og danskere i Kabul, fortsætter ufortrødent.
Ambassaden er her til morgen i færd med at kontakte alle de lokaltansatte og afdække det videre forløb. Tilsvarende fortsætter planlægningsarbejdet fra København.
Danskere i Kabul skal forlade Afghanistan omgående. Udenrigsministeriet har ad flere omgange opfordret danskere til at forlade landet. Det er vigtigt, det sker nu. Mulighederne for udrejse svinder ind.
Danskere i Kabul, der har brug for bistand fra Udenrigsministeriet, bedes kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice, , tlf. 3392 1112.
Situationen er som det foregår af medierne fortsat meget volatil og planerne tilpasses i det lys løbende.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/status-pa-situationen-i-kabul?releaseId=13628736
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








