Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Det gør Fonden bag Andelskasserne i område Nord nu noget ved, når den for første gang uddeler midler og derved giver en økonomisk hjælpende hånd til udvalgte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundet.
Så er du en utrættelig ildsjæl, der elsker at sætte nye initiativer i gang, er der nu mulighed for at søge økonomisk støtte til at realisere visionerne.
Aktiviteterne skal, udover at finde sted i Fondens område, fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber og dermed bringe mennesker sammen og være til glæde og gavn for en bredere kreds end initiativtagerne.
Fonden oplyser, at der i forbindelse med den første uddeling af støttemidler er ansøgningsfrist fredag den 31. august 2021.
Ansøgningsskema og yderligere information, om hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde, er tilgængeligt på Andelskassens hjemmeside, .
Kontakt:
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Søren Rimmen på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail sri@andelskassen.dk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fonden-for-andelskasserne-i-omrade-nord-stotter-lokale-ildsjaele?releaseId=13628716
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








