Pressemeddelelse fra Varde Kommune
PRESSEINVITATION
Et moderne læringsunivers med fysiske rammer, der lægger op til en skoledag med bevægelse, faglig- og personlig udvikling.
Det er visionen bag Frelloskolen, der vil sætte nye standarder for, hvordan en moderne skole kan se ud. Blandt andet har faglaboratorier erstattet faste klasselokaler.
Den nye skole bliver indviet onsdag den 11. august klokken 8, hvor 7., 8. og 9. klassetrin som de første elever møder ind på skolen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Fakta
- Cirka 900 elever fordelt på 0.-9. klassetrin får deres hverdag på Frelloskolen fra den 11. august. Eleverne kommer fra Brorsonskolen og Sct. Jacobi Skole.
- Skolen er 9.576 m2 stor med et grundareal på cirka 45.000 m2.
- I denne video præsenterer skoleleder Morten Møller Frelloskolen og dens visioner:
- Frelloskolen er opkaldt efter Varde Kommunes æresborger, billedkunstner Otto Frello (1924 – 2015).
- Frelloskolens adresse er Dalgasvej 6, 6800 Varde.
Kontakt:
Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune Søren Toksvig Jensen tlf.: 61 63 98 01 email: srej@varde.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/indvielse-frelloskolen-byder-de-forste-elever-velkommen?releaseId=13627508
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








