PRM / Oplev den nye Mustang Mach-E i København i uge 31

    Pressemeddelelse fra Ford Danmark

    Fords lancering af den 100 % elektriske Mustang Mach-E tager tilgængelighed til helt nye højder, og inviterer ind i et Mach-E univers på en ny og innovativ måde. De unikke forhandlere gæster nu både by og natur i København, hvor forbipasserende inviteres ind i det eksklusive Mustang Mach-E univers. Hold øje med forhandlerne, der fra lørdag i uge 31 blandt andet kan opleves ved Amager Strand, i området omkring Haveselskabets Have på Frederiksberg og ved starten af Amarminoen. Her er det muligt at booke en prøvetur og blive klogere på den nye 100 % elektriske SUV.

    De særlige onlineforhandlere er placeret udvalgte steder rundt omkring i det danske sommerland, og de op mod 100 forskellige lokationer gør det nemt og bekvemt at opleve en Mustang Mach-E lige der, hvor du befinder dig. Med afsæt i de ikoniske Mustang-signaturtræk, og med den elektriske råstyrke samt en strømlinet teknologi appellerer den nye Mustang Mach-E til et bredt publikum.

    “Mustang Mach-E repræsenterer frihed, råstyrke og oprør. Det ikoniske Ford Mustang-design møder den elektrificerede fremtid i en nyfortolkning, der accelererer sin kategori. Vi oplever, at den nye elektriske SUV Mustang Mach-E, der i den grad holder Mustang-navnet i hævd, tiltrækker helt nye kundegrupper, som ikke tidligere har kørt Ford,” fortæller Kristine Dam Jensen, Marketing & Communications Manager hos Ford Danmark.

    Den 100 % elektriske Ford Mustang Mach-E kan udelukkende bestilles online, og derfor sørger Ford nu for at bringe elbilen helt ud til køberne. De 2 meter høje ‘forhandlere’ stikker ud i landskabet, og er dermed svære at overse. Forbipasserende inviteres ind i et Mustang Mach-E univers via tre QR-koder, der gør det muligt at købe en Mustang Mach-E online, bestille en prøvetur samt at indhente mere information om den nye elbil. Hold øje med Fords sociale kanaler for mere information om de særlige forhandlere og lokationer, der løbende bliver offentliggjort.

    Følg Ford på
    PressecenterFacebookFord.dk

    Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter:
    http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

    Kontakt:

    Christina Wonsbeck
    Content Creator, Ford Danmark
    (+45) 25 83 33 37
    cwonsbec@ford.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oplev-den-nye-mustang-mach-e-i-kobenhavn-i-uge-31?releaseId=13627736

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **