Pressemeddelelse fra TDC NET
TDC NET bringer fibernet til Brøndby og starter nu udrulningen i et udvalgt område, hvor omkring 450 adresser får tilbudt tilslutning til TDC NETs fibernet.
Husstande og virksomheder i de nye områder kan fra i dag bestille tilslutning til fibernet fra TDC NET på .
“TDC NET har forbundet Danmark i snart 140 år, og vi ønsker at bygge fremtidens bedste digitale infrastruktur i Brøndby. Fiber er fremtidens bredbånd, og vi ønsker at bidrage til et digitalt Danmark ved at bane vejen for lynhurtige internetforbindelser på fibernet,” siger Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC NET.
Fordele ved at blive tilsluttet TDC NET Fiber
- Ved køb af et valgfrit abonnement, senest seks måneder efter at fibertilslutningen er installeret på adressen, spares omkostningerne til fibertilslutningen
- Man vælger selv, hvilken udbyder og abonnement man ønsker. Se hvilke udbydere man kan vælge imellem her:
- Der er mulighed for hastigheder på op til 1000 Mbit – og endnu højere i fremtiden
- Fibertilslutningen kan gøre boligen mere attraktiv
“De nuværende bredbåndsmuligheder i området er præget af forbindelser på kobbernetværket, hvor de tilgængelige hastigheder er begrænsede. Vi oplever en massiv stigning i efterspørgslen efter lynhurtigt bredbånd, og med en fibertilslutning opnår man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen,” siger Henrik Leu Christiansen.
Der er mere information om fiberudrulningen på – her oplyses også, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.
Udrulningen i Brøndby er en del af TDC NETs mission om at skabe næste generation af landsdækkende, digital infrastruktur i Danmark med sikkert, stabilt og lynhurtigt netværk i hele landet.
TDC NET kan i dag levere fiber til over 380.000 adresser i Danmark, og der kommer hele tiden nye til i takt med, at fibernettet udbygges. TDC NETs mål er at kunne levere fiber til mere end én million adresser inden for en årrække. Når nye områder får mulighed for at få fiber, får husstande og virksomheder i området breve med information.
Kontakt:
Fibersupport tlf.: 7010 0060
Louise Klinge email: loukl@tdc.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tdc-net-starter-udrulning-af-fiber-i-brondby?releaseId=13626281
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








