PRM / Knap 50 procents chance for dansk håndboldguld

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Der er store forventninger til, at de danske håndboldherrer kommer til at stå med guldet, når OL-finalen er spillet på lørdag.

    Også fra Danske Spil, der inden torsdagens semifinale mod Spanien har Danmark som favorit til at gentage triumfen fra VM i Egypten i januar.

    -Danmark har været guldfavorit fra starten af OL, men oddset er naturligt nok faldet, som turneringen er skredet frem, og Danmark har spillet sig videre i turneringen, fortæller Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.

    Umiddelbart inden OL-start den 23. juli kunne man få odds 3,25 på dansk guld. Det odds er nu faldet til 2,15.

    -Det svarer til, at vi vurderer Danmarks guldchancer til at være cirka 45 procent, siger Peter Emmike Rasmussen.

    Storfavorit mod Spanien
    Der er derfor stor tiltro fra Danske Spil til, at Danmark stryger forbi Spanien i semifinalen i morgen, hvor en dansk sejr i ordinær spilletid giver odds 1,50, og oddset på, at Danmark går videre, er landet på 1,35.

    -Vi vurderer chancen for, at Danmark går i finalen til at være cirka 70-30 i dansk favør, siger Peter Emmike Rasmussen.

    Hvis den holder stik, så vil Danmark også være favorit i OL-finalen, uanset om den bliver mod Frankrig eller Egypten, selv om chancerne for guld – ifølge Danske Spil – vil være størst mod sidstnævnte.

    -Så lander vi nok på 70-30 i dansk favør igen, mens det vil være en lidt mindre favoritværdighed til Danmark mod Frankrig. Formentlig 55 procents chance for en dansk sejr, siger oddssætteren.

    Mikkel Hansen og co. spiller OL-semifinale mod Spanien torsdag kl. 14.

    For yderligere info:
    -Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
    -Peter Emmike Rasmussen, oddssætter i Danske Spil, mail: per@danskespil.dk, tlf: 29455176

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/knap-50-procents-chance-for-dansk-handboldguld?releaseId=13627509

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **