PRM / Wagner, Mozart, Cher og Queen som du aldrig har fået dem før

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Begærets mysterier er en mørk og humoristisk operathriller sunget af et stjernecast fra Operaens solistensemble og særlige gæstestjerner. Musikken spænder fra Wagner og Mozart til Cher og Queen. De fantastiske kostumer designes af Henrik Vibskov.

    Den polske instruktør Krystian Lada præsenterer en morsom og overraskende forestilling om kærlighed, længsel og død – og om livets og begærets mangfoldighed og diversitet. Lada er inspireret af polsk folketeatertradition, David Lynchs dunkelt poetiske univers og RuPauls samfundssatiriske tv-show.

    Ewa StrusiÅ?ska dirigerer Det Kongelige Kapel i en atmosfæremættet, musikalsk mosaik fra barok over formfuldendt wienerklassik og storladen senromantik til Piazzollas inciterende rytmer og den potente arv fra rockmusikkens Queen.

    Den Kongelige Operas Wagner-sopran, Ann Petersen, er i sit es med blandt andet Isoldes Liebestod, og hun får følgeskab af sangerne Elisabeth Jansson og Simon Duus i denne helt nye, både underholdende og tankevækkende opera. De får selskab af mezzosopranen Adrian Angelico, kontratenoren Samuel Mariño, dragartisten Vinegar Strokes og danseren Lukas Hartvig-Møller.

    Koncept, video og iscenesættelse: Krystian Lada
    Dirigent: Ewa StrusiÅ?ska
    Scenograf: Didzis Jaunzeums
    Kostumedesign: Henrik Vibskov
    Lysdesign: Clement Irbil

    Hr. D’s hustru: Ann Petersen
    Hr. D’s hemmelige elsker: Simon Duus
    Hr. D: Lukas Hartvig-Møller
    Hr. D’s transkønnede søn: Adrian Angelico
    Professionel dominatrix: Elisabeth Jansson
    Motelejer: Vinegar Strokes
    Lejemorder: Samuel Mariño

    Det Kongelige Kapel

    Spilleperiode: 18. august-12. september på Det Kongelige Teaters Gamle Scene

    Kontakt:

    PR- og presseansvarlig, opera og koncerter Claus Georg Kjær tlf.: +45 27 52 90 77 email: clkj@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/wagner-mozart-cher-og-queen-som-du-aldrig-har-faet-dem-for?releaseId=13627347

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **