PRM / Næver Ending Stories 2021

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Næver Ending Stories er en festival, der siden 2019 har været dedikeret til at fremhæve fortællekunsten med alle dens mange facetter, nuancer og forgreninger på tværs af medietyper. Den 3.-4. september fylder vi Næstved by med gratis forfattertalks, musik, poetry slam, ordinstallationer, workshops og digtoplæsninger. Oplev Per Vers, Karoline Stjernfelt, Nye Mennesker, Claus Høxbroe og mange flere.

    Årets arrangementer er fordelt på forskellige scener rundt omkring i Næstved by. Du kan opleve festivalen på Næstved Bibliotek, Ungdomskulturhuset JB10, Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Museum.

    Rap, graffiti og poetry
    Til Næver Ending Stories får du mulighed for at udfolde din indre rapper, lære at tæmme en spraydåse som en ægte graffitimaler, komme på skriveworkshop, lave black out poetry, sammensætte dit helt eget magasin og opleve storytelling i komplet mørke (med tryk på komplet!).

    Der er noget for enhver smag på programmet, både ‘traditionelle’ forfatterforedrag, kreative workshops og koncerter. Du kan sidde og lytte eller vælge selv at deltage og være kreativ med ord.

    Festival-program:

    Fredag den 3. september
    Kl. 12-13: Forfatter Inger Christine Løwe. Næstved Bibliotek
    Kl. 13-15: RAP: Kreativ med ord, workshop. Ungdomskulturhuset JB10
    Kl. 15-18: Skriveworkshop med Anna Arendse Thorsen. Næstved Bibliotek
    Kl. 16-16.45: Nye mennesker live. Ungdomskulturhuset JB10
    Kl. 17-18.30: Zine workshop med Rikke Oberlin. Næstved Bibliotek
    Kl. 17.15-23: Fresh Friday Jam. Ungdomskulturhuset JB10
    Kl. 18.15-18.45: Digtoplæsning med Anna Arendse Thorsen. Næstved Bibliotek
    Kl. 19-19.45: Digtoplæsning med Claus Høxbroe. Næstved Bibliotek

    Lørdag den 4. september
    Kl. 11-14: Skriveworkshop med Anna Arendse Thorsen. Næstved Bibliotek
    Kl. 12-15: Graffiti-workshop. Næstved, sted oplyses senere
    Kl. 13-14: Poetry slam. Grønnegades Kaserne Kulturcenter
    Kl. 13-14: Tegneserieforfatter Karoline Stjernfelt. Næstved Museum
    Kl. 14-15: Forfatter Rachel Röst. Næstved Bibliotek
    Kl. 15-15.45: LGBT-ungdom i provinsen med Nikolaj Tange Lange. Næstved Museum
    Kl. 16-17: Per Vers’ Sprogshow. Grønnegades Kaserne Kulturcenter
    Kl. 16-17: Stories in the dark. Teatersalen, Jernbanegade 12

    Læs meget mere om de enkelte arrangementer (der kan komme flere til) og følg med på naesbib.dk/nes og på Instagram og Facebook.

    Om Næver Ending Stories
    Næver Ending Stories (NES) er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Borgerservice, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstved Museum, Næstved Cityforening, Talentskolen og Ungdomsprojekthuset JB10, Næstved Ungdomsskole. NES er støttet af Mærk Næstved, Næstved Kommune og Statens Kunstfond.

    Kontakt:

    Kulturformidler Ida Maria Kjærulff Ottesen tlf.: 5588 4137 email: imkjot@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 55884021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/naever-ending-stories-2021?releaseId=13627057

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **