PRM / Nyt dansk hårbrand har fået kanonstart trods Corona

    Pressemeddelelse fra White Sands Communication

    Den gode modtagelse glæder CEO Jan Christensen fra firmaet Pact Nordic i Slagelse, der på rekordtid har fået en betydelig markedsandel af det danske frisørmarked.

    – Frisørerne synes, at vore brands er spændende og at det er cool, at det er et nyt dansk firma, der har udviklet produkterne i Danmark, målrettet danske frisører. Herudover vil man også støtte op omkring deres “egne”. Det er jo danske frisører, der har udviklet produkterne, fortæller Jan Christensen.

    Han hæfter sig ved, at kunderne er imponerede over produkternes performance i butikkerne.

    – De kan godt lide priskonceptet med, at alle produkter koster det samme og at designet er gennemført og stilrent . Slutkunderne roser produkterne og anbefaler dem gerne til andre. epiic hair care har ramt helt rigtigt, både i forhold til ingredienser, bæredygtighed og de lækre spa-dufte. At vi er med til at gøre en forskel ved at samle plastic op i verdenshavene som bliver omdannet til genbrugsplast, betyder meget for kunderne, påpeger Jan Christensen.

    Vækst via sociale medier

    Udbredelsen af epiic hair care er gået over al forventning. Jan Christensen er ikke i tvivl om, at en af årsagerne er en intens indsats på de sociale medier.

    – Kunderne har taget rigtig godt imod serien, hvilket vi ser på Instagram. Frisørerne er stolte af at have fået serien ind i salonen og de elsker at vise det frem og er meget kreative med deres SoMe opslag. Vi ser opslag lavet på en skovbund, i et badeværelse, i salonen med en flot opstilling eller små videoer, der fortæller kunderne, hvordan produkterne skal anvendes. Mange vælger at udsmykke fine vinduer med statements om bæredygtighed og at de passer på miljøet. Det er alt sammen med til at styrke brandingen og salget, påpeger Jan Christensen.

    Ny totalleverandør

    Pact Nordic er på kort tid blevet totalleverandør til de danske frisører. Man tilbyder salonen alt lige fra fantastiske hårprodukter, hårfarve, tilbehør til salonen, sakse og inventar.

    – udover epiic hair care tilbyder vi bl.a. også L’anza produkter og L’anza hårfarve, Yamamoto sakse som kan fremstilles så de passer til den enkelte frisør, inventar til salonerne fra Welonda og Gamma Bross samt føntørrere fra Valera, fortæller Jan Christensen.

    Pact Nordic udbyder udover produkter til frisørbranchen, også coaching og uddannelse af landets frisører på virksomhedens eget frisørakademi Pact Education.

    Kontakt:

    Yderligere information:
    CEO Jan Christensen, tlf. 7022 3354 / Mobil +45 21 41 89 66

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-dansk-harbrand-har-faet-kanonstart-trods-corona?releaseId=13626578

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **