PRM / LEGOLAND indvier historisk stor LEGO byggeoplevelse

    Pressemeddelelse fra LEGOLAND Billund

    Mandag den 19. juli klokken 11.00 inviterer LEGOLAND® Billund til indvielse af parkens største byggeprojekt i nyere tid. Helt konkret en ikke mindre end 11 meter lang og næsten 2½ meter høj LEGO® bygget 3D væg, der fungerer som en udstillingsplatform for gæsternes egne LEGO kreationer. ‘Monstervæggen’ er navnet, og i lighed med parkens spøgelseshus er den lavet efter inspiration fra LEGO Monster Fighters temaet. Parkens egen modelafdeling har stået for byggeriet.

    – Monstervæggen er LEGOLAND® Billunds mest komplekse byggeprojekt nogensinde og er med sine 1.3 millioner LEGO® klodser blandt de allerstørste og flotteste modeller i parken. Vi glæder os til at se gæsterne være med til at befolke væggen med deres egne fantasifulde LEGO monstre og kreationer og på den måde være medskabere af oplevelsen, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND

    Monstervæggen er placeret foran den hjemsøgte Ghost – The Haunted House forlystelse i LEGOREDO® Town og har indbyggede lyseffekter, der for alvor bliver synlige i aftentimerne.

    Bygget af egne folk

    Siden oktober 2020 har den nye Monstervæg været undervejs. Efter en indledende designfase og flere ugers forberedelse begyndte det store byggeri hos LEGOLAND Billunds egen modelafdeling. I alt er der blevet brugt hele 2899 timer.

    – Det er et helt vildt projekt, vi har kastet os ud i her, men det har virkelig været fedt at bygge. Jeg har i hele perioden haft mellem to og seks modelbyggere på til at bygge væggen, og det er rigtig lang tid siden, vi har lavet et projekt af lignende størrelse. Det bliver virkeligt spændende at se, hvordan vores gæster tager imod det, siger Jan Mouritzen, der er daglig leder for modelafdelingen i LEGOLAND.

    Monstervæggen er den anden nye LEGO byggeoplevelse, LEGOLAND har lanceret i 2021, efter byggeoplevelsen Rebuild the World åbnede i juni.

    Til indvielsen mandag den 19. juli vil direktør Christian Woller og medarbejdere fra modelafdelingen i LEGOLAND være til stede. I dagens anledning vil der også være monstergrønne popcorn og grønne drikkevarer.

    For yderligere oplysninger kontakt pressekoordinator Martin Duus Horslund på martin.duushorslund@LEGOLAND.dk eller Telefon: 7950 1819

    FAKTA – Monstervæggen

    Åbner: 19. juli 2021

    – Antal LEGO® klodser: 1.3 millioner LEGO® klodser

    – Størrelse: 11 meter lang og 2½ meter høj

    – Arbejdstimer: 2899 (121 dage)

    – Tematisering: LEGO® Monster Fighters

    – Placering: Ghost – The Haunted House, LEGOREDO® Town

    Kontakt:

    PR & Social Media Coordinator Martin Duus Horslund tlf.: +45 79 50 18 19 email: Martin.DuusHorslund@LEGOLAND.dk

    Pressechef Kasper Tangsig tlf.: +45 7950 1609 email: Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/legoland-indvier-historisk-stor-lego-byggeoplevelse?releaseId=13626362

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **