PRM / Nu åbner akkrediteringen til ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus

    Pressemeddelelse fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus

    ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus vil ikke bare være Aarhus’ men også Skandinaviens første møde med sejlsportens topliga med intense sejladser, nationale rivaliseringer, sportens ypperste stjerner og teknologi i verdensklasse.

    Akkrediteringen er nu åben for ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Århus. Medier kan ansøges via medieakkrediteringsportalen. Alle ansøgninger gennemgås i overensstemmelse med vores politik for medieakkreditering inden for 10 arbejdsdage. Fristen for at ansøge er fredag den 6. august 2021.

    Link til medieakkrediteringsportalen for ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus findes her: https://sailgp.com/about/accreditation-2021/

    Om ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Århus

    Otte rivaliserende landshold, der sejler i identiske F50-katamaraner, mødes på startlinjen ud for Aarhus Ø. De regerende mestre, Australien, der ledes af den olympiske guldmedalje- og America’s Cup-vinder Tom Slingsby, får følgeskab af hold fra Danmark, Frankrig, Storbritannien, Japan, New Zealand, Spanien og USA.

    Det danske SailGP-hold, der er sponsoreret af ROCKWOOL, er i gang med sin første sæson af SailGP og med Nicolai Sehested i spidsen for et hold med flere olympiske medaljetagere er sejlet sat for at give de danske sejlsportsfans noget at juble over.

    Det danske hold møder blandt andre sportens mest succesrige olympiske sejler nogensinde i form af Storbritanniens Sir Ben Ainslie, der ligger inde med fem olympiske medaljer. Sir Ben Ainslie vender tilbage til SailGP i Aarhus efter en pause i de to foregående sejladser i Taranto, Italien, og Plymouth, England.

    SailGP blev lanceret i oktober 2018 af Larry Ellison og Sir Russell Coutts og er en ny og innovativ tilgang til den historierige sejlsport. Målet er at øge populariteten i den brede befolkning og at begejstre sejlsportens næste generationer.

    SailGP vil i forbindelse med Grand Prix’et i Aarhus også arbejde med de tre søjler i Inspire-programmet: Learning, Career og Racing. På den måde bliver SailGP også en del af Aarhus’ skole- og studiemiljø, ligesom man engagerer sig i den store danske talentmasse i sejlsporten.

    Med fokus på inkludering og mangfoldighed vil SailGP Inspire engagere Østjyllands børn og unge i praktisk læring og karriere- og racermuligheder i løbet af den næste måned for at sikre, at mulighederne i sejlsporten kan nydes af alle.

    Om Grand Prixet’s mediecenter

    Til Grand Prix’et i Aarhus begynder den officielle træningssejlads torsdag den 19. august. Tre kapsejladser finder sted fredag den 20. august fra kl. 14:30, efterfulgt af yderligere to flådeløb og et sidste løb mellem de tre førende hold lørdag den 21. august kl. 14:30.

    Der vil være et mediecenter for akkrediteret presse på Aarhus Ø sammen med fotograferingsbåde, en daglig mixed zone og en indledende pressekonference, alt sammen underlagt regeringens og SailGPs covid-protokoller.

    Medieprogram

    19. August //Mediecenteråbning i Aarhus International Sejlsportscenter, Aarhus Ø

    19. August // 09:00-10:00 Pressekonference efterfulgt af officiel træningsdag

    Media Centre Hours: 11:00-18:00

    20. August // 15:00-17:00 Løbsdag 1

    Mediecenteret er åbent fra 12:00-19:00

    Mixed Zone for interviews efter sejlads

    21. August // 13:00-15:00 Løbsdag 2

    Mediecenteret er åbent fra 10:00-18:00

    Mixed Zone for interviews efter sejlads

    Det fulde program og SailGP’s medieguide kan findes på www.media.sailgp.com

    Kontakt:

    Marketing Events & Communications Manager Anton Greiffenberg email: agreiffenberg@sailgp.com

    Head of PR Sacha Kemp email: skemp@sailgp.com

    Kommunikationskonsulent Morten Svan email: morten.svan@harbinger.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-abner-akkrediteringen-til-rockwool-denmark-sail-grand-prix-aarhus?releaseId=13626142

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **