PRM / Ny Netto nummer 200 er en realitet

    Pressemeddelelse fra Salling Group

    Der går ikke en uge, hvor Netto ikke åbner eller genåbner en ny butik. I løbet af de sidste år har en lang række Netto’er ændret udtryk. Med et gennemgribende løft er indretningen og udtrykket taget til et nyt niveau i forhold til de ældre Netto’er, der hastigt bliver færre og færre.

    For godt et år siden rundede Netto åbning nummer 100 med det nye butikskoncept efter to års arbejde med renoveringer, flytninger og byggerier. Men nu – blot et år efter milepælen med butik nummer 100 blev nået – er konvertering nummer 200 færdig.

    Det markeres torsdag d. 8. juli, hvor to Netto’er får æren af at åbne som nummer 200 i rækken på henholdsvis Frederikssundsvej 261-267 i Brønshøj og Kongevejen 32 i Blovstrød – kl. 08.00 på begge adresser.

    – Det er en stor dag, hver gang vi kan byde kunderne indenfor i en ny Netto, som er blevet gennemrenoveret og forbedret. På den måde kan vi give endnu flere danskere bedre indkøbsoplevelser. Åbning nummer 200 er et vigtigt step på vejen mod vores mål om, at alle danske Netto’er står færdige med det nye koncept i 2025, siger Braw Bakir, som er salgsdirektør i Netto.

    Indretningen i de nye Netto’er gør det lettere for kunderne at finde rundt i butikkerne, mens det æstetiske udtryk er blevet løftet markant. Frugt- og grøntafdelingerne fylder eksempelvis mere af det samlede butiksareal, ligesom også sunde og lettilgængelige måltider, salater og juicer har fået sin egen sektion. Netop sundhed og let tilgængelighed er to vigtige områder for forbrugerne.

    – Vi oplever heldigvis, at vores kunder er rigtig glade for vores butikker, og det sætter vi enorm stor pris på. Og sammen med et stærkt sortiment med kvalitetsvarer til discountpriser har vi skabt rammerne for en god indløbsoplevelse, siger Braw Bakir.

    Af de i alt 524 danske Netto’er dagligvarekæden altså nu i mål med endnu en milepæl. Inden året er omme, er det ambitionen, at 239 skal være konverteret.

    – Kunder over hele landet skal have mulighed for at handle i vores nye Netto’er. Derfor fortsætter vi ufortrødent. Og selvom vi har åbnet mange Netto’er i løbet af de sidste år, er det noget helt særligt, fordi det gør en forskel lokalt, når indkøbsmulighederne fornyes og forbedres, siger Braw Bakir.

    I alt åbner godt 73 butikker med Nettos nye koncept i 2021

    Kontakt:

    Salling Group Group Communication tlf.: 8778 5002 email: press@sallinggroup.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-netto-nummer-200-er-en-realitet?releaseId=13625898

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **