PRM / Danske mænd er ligeglade med solcreme

    Pressemeddelelse fra Kosmetik- og hygiejnebranchen

    “Danske mænd er på stort set alle de parametre, vi har undersøgt, dårligere til at bruge solcreme end kvinderne. De genindsmører sig sjældnere og betydeligt flere mænd end kvinder mener, at solcreme slet ikke er nødvendigt, når man opholder sig i solen i Danmark,” siger farmaceut og teknisk og regulatorisk specialist i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Klaus Vedel Jensen og tilføjer:

    “Mange mænd forbinder solcreme med det at solbade og stege i solen ved stranden eller på terrassen. Men solcreme er lige så vigtigt, når solen står højt på himlen og man klipper hækken, slår græsset eller dyrker sport i solen. Og så er der nok også en snert af, at vi mænd glemmer, at vi ikke er usårlige, og det at smøre sig ind i solcreme bliver opfattet som noget hysteri”.

    Overlæge: Mand dig op og huske solcremen

    I løbet af de sidste 30 år er antallet af kræfttilfælde i huden hos mænd mere end tredoblet og flere mænd end kvinder dør af kræft af huden. Derfor er der al mulig grund til, at mændene også husker solcremen, lyder det fra en overlæge og specialist i hudkræft:

    “Det er helt klart et problem, at mænd generelt er dårligere til at beskytte sig end kvinderne er, og det kommer også til udtryk i kræftstatistikkerne, hvor vi kan se, at dødeligeligheden blandt ældre mænd med hudkræft er højest. Vi ved, at det især er solskoldninger og solbadning i ungdommen, som øger risikoen for at udvikle modermærkekræft, når man bliver ældre. Derfor er mit budskab også klart; Mand dig op og husk solcremen. Når kvinderne kan, så kan vi mænd også,” siger Martin Glud, overlæge på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og specialist i hudkræft.

    Fakta om undersøgelsen

    Undersøgelsen er gennemført for Kosmetik- og hygiejnebranchen af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.004 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 14. – 16. april 2021.

    Q #1: Hvornår anvender du solcreme på dig selv, når du opholder dig i Danmark, og solen er fremme?

    På stranden eller i forbindelse med solbadning:
    49 % Mænd – 56 % Kvinder

    Jeg anvender aldrig solcreme, når jeg er i Danmark:
    25 % Mænd – 15 % Kvinder

    Q #2: Forestil dig, at du skal tilbringe det meste af dagen i solskin på en sommerdag i Danmark. Hvornår gentager du så typisk påsmøring af solcreme?

    Jeg smører mig ikke ind igen:
    14 % Mænd – 11 % Kvinder

    Q #3: Forestil dig du er i Danmark en sommerdag og skal være udenfor. Har du undladt at bruge solcreme af en eller flere årsager?

    Ja, solcreme er ikke nødvendigt, når jeg opholder mig i solen i Danmark –
    9 % Mænd – 3 % Kvinder

    Kontakt:

    Teknisk og regulatorisk specialist Klaus Vedel Jensen tlf.: 72 25 57 76 email: kvje@kosmetikoghygiejne.dk

    Kommunikation og Public Affairs Christian Ditlev Lund tlf.: +45 2993 5220 email: cdl@kosmetikoghygiejne.dk

    Martin Glud, overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Tlf: 38 63 61 73 / 26 70 57 57

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-maend-er-ligeglade-med-solcreme?releaseId=13624245

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **