Pressemeddelelse fra Fischer Gardiner
Det er nok ikke det første, man tænker på, når man starter feriebilen og kører sydpå for at tanke sol. Og coronaen ligger af gode grunde sikkert stadig langt længere fremme i bevidstheden. Men når hverdagen lander, ferieboligen er skiftet ud med et kogende kontor, og indeklimaet generelt kalder på forandring, så melder behovet for et bedre indemiljø sig også hurtigt for de fleste:
“Det handler grundlæggende om at holde varmen væk inde i huset. At undgå, at selve bygningen bliver overophedet og lader for meget varme slippe ind bag glasset. Netop dét forhindrer den udvendige solafskærmning bedst. Den bidrager til et bedre indeklima i hverdagen. Og den reducerer energiforbruget. Den sørger for, at man overholder energirammen, og den mindsker behovet for køling og ventilation,” siger Ejvind Larsen Degn, produktchef hos
.Vi lever 90 % af vores liv indendørs
Det er intet under, at vi søger frihed og udeliv i sommerferien, for i den vestlige verden bruger vi intet mindre end op mod 90 % af vores tid indendørs. I hjemmet og i skolen. På kontoret, på transport, i ferieboligen. Det udstiller med andre ord nødvendigheden af et fornuftigt indeklima, hvor end vi er.
Derfor er det også værd at bemærke, at forskning som bl.a.
fremhæver, hvordan solafskærmning i praksis har stor betydning for det termiske og visuelle indeklima samt for opvarmnings-, ventilations- og kølebehov. Mens f.eks. DTU, Danmarks Tekniske Universitet i rapporten , påpeger, at indeklimaet har betydelig indflydelse på menneskers trivsel, sundhed og effektivitet. Og at børn samtidig er påviseligt særligt følsomme over for indeklimaets effekter. De råber bare ikke altid højest om det.Udvendig solafskærmning er fremtidens solafskærmning
“Vi har alle brug for et ordentligt indeklima, og her er en vigtig del af løsningen på udfordringerne med indeklimaet i bl.a. kontorer og undervisningslokaler,” siger Ejvind Larsen Degn, og pointerer:
“Dertil kommer, at når vi taler energieffektivitet og visionen om fremtidens mere bæredygtige byggeri, så er udvendig solafskærmning, der regulerer sol- og varmeindstrålingen, en langtidsholdbar og den klart mest energieffektive løsning. Det kan betyde op mod 20-30 % energireduktion, ikke mindst når det gælder moderne skandinavisk arkitektur med store glasarealer eller nyere lavenergihuse.”
Sommerferien skal nydes, og forhåbentlig har ferieboligen allerede en god afskærmning mod solen. Udvendig solafskærmning kommer ikke til at løse udfordringerne med indeklima og energi alene. Men alt tyder på, at det er et vigtigt skridt på vejen.
Gode råd til solafskærmning:
- Hvis du skal på ferie i varme lande, så overvej gerne at vælge ferieboliger med en god udvendig solafskærmning som værn mod de uvant høje temperaturer
- Det kan være udvendig solafskærmning såsom screens, markiser eller facadepersienner ved terrassen, der samtidig forhindrer overophedning inde i huset
- I dit private hjem betyder æstetik, indretning og blænding meget, men udvendig solafskærmning er central for boligens indeklima. Her bør man bl.a. tage højde for facadens orientering og udformning, placeringen i landskabet, solindstråling på et år, vind- og vejrforhold m.v.
- For virksomheder kan det være en god idé at undersøge energien i den samlede bygningsmasse. En intelligent styret solafskærmning kan f.eks. reducere energiforbruget væsentligt, og investeringen tjener sig relativt hurtigt hjem set bare i forhold til den samlede medarbejderlønsum
- Tjek, om din virksomhed bruger for meget energi på (projektmodel, hvor omkostningerne til energirenovering bliver finansieret gennem de energibesparelser, som renoveringen medfører)
Kontakt:
For yderligere information om udvendig solafskærmning, kontakt Fischer Gardiner på fischer@fischergardiner.dk, tlf. 7015 4055.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hold-varmen-ude-og-energien-nede-med-et-greb?releaseId=13625876
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **