PRM / Danske virksomheder i knæ

    Pressemeddelelse fra Escalate ApS

    Hvis jeg ikke får min vilje, sørger jeg for, at I får 18 negative anmeldelser på Trustpilot“.

    Sådan lød en trussel for nyligt til en af William Ataks kunder. William Atak er aktuel med sin nye bog, Glad kunde, sur kunde, der udkom den 17. juni 2021. Bogen er tænkt som en trin-for-trin guide til danske virksomheder, der ikke ved, hvordan de skal skabe en effektiv tilstedeværelse på anmeldelsesplatforme som for eksempel Trustpilot, Google, Facebook, Tripadvisor, Anmeld Håndværker m.fl.

    Virksomheder oplever et øget pres fra deres kunder både via og med anmeldelsesplatforme som afpresningsmiddel. De skal jo nærmest alle være eksperter i krisekommunikation for at kunne håndtere den slags, og det er rigtig svært for dem at manøvrere rundt i, hvad de må og ikke må sige eller gøre“, udtaler William Atak og fortsætter.

    Det er en ulige kamp, hvor de negative oplevelser fylder meget mere hos forbrugeren, hvorfor disse oplevelser helt naturligt har tendens til at blive lagt online. Dette skaber dog en mærkbar ubalance, hvorfor ellers sunde og troværdige virksomheder udadtil sender et signal om, at de ikke behandler deres kunder ordentligt“.

    Fire ud af 10 kundeanmeldelser er negative

    En analyse fra SAFEonNET og YouGov viser, at 96% af danskerne bliver påvirket i deres købsbeslutning af kundeanmeldelser. En anden analyse viser, at fire ud af 10 anmeldelser på Trustpilot er negative. Og dette afspejler på ingen måde virkeligheden ifølge William Atak:

    Selvfølgelig er 40% af de danske forbrugere ikke utilfredse med virksomhederne. Danske virksomheder er i allerhøjeste grad dygtige, sunde og troværdige virksomheder, hvor nogle af og til begår fejl. Blandt dem er der naturligvis et lille antal tvivlsomme virksomheder, som forbrugerne og danske virksomheder i fællesskab kan være enige om, at man skal tage afstand fra“.

    I bogen Glad kunde, sur kunde har William Atak fået flere advokater til at bidrage til forståelsen af det juridiske i forhold til kundeanmeldelser, og når disse går over grænsen. Konklusionen er, at det er enormt let for forbrugerne at ødelægge en virksomheds digitale omdømme uden at overtræde loven; selvom anmeldelsen skulle være usand.

    Det bekymrer William Atak, der dagligt bliver kontaktet af virksomheder, der er bekymrede for de konsekvenser, anmeldelsesplatformene kan have for dem.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-virksomheder-i-knae?releaseId=13625642

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **