Pressemeddelelse fra home a/s
Ejendomsmæglerkæden Home har kigget nærmere på de 20 sommerhus-kommuner, hvor der er flest – opgjort i antal – førstegangskøbere af sommerhus i 2020* – og lavet en liste over, hvor køberne er yngst og ældst.
Børnefamiilier fra storbyen
– Køberne er yngst i landets største sommerhus-kommune, Odsherred. Her købte hele 845 sommerhus for første gang, og de var i snit 44 år gamle. Odsherred har masser af kyst, sommerhuse i alle prisklasser og ligger i fornuftig køreafstand til hovedstadsområdet, hvor mange købere kommer fra, siger Michael Dalsager, der er talsperson i Home-kæden og senior kommunikationskonsulent.
Tallene stammer fra en særkørsel hos Danmarks Statistik, som Home har analyseret.
I Frederiksssund, Lejre, Halsnæs og Holbæk er de nye købere også 44 år – og lidt til. Blandt ’sommerhus-jægerne’ i kommunerne er mange førstegangskøbere – mellem 32 % og 40 % af køberne.
– Det stemmer rigtig godt med, at mange købere kommer fra hovedstadsområdet, og eksempelvis bor i lejlighed, hvor børnefamilier i coronatiden har søgt efter et sted at opholde sig og holde ferie i en tid med mange restriktioner, siger Michael Dalsager.
I Thisted holder førstegangskøberne sig også på den yngre side af de midtfyrre.
Her er førstegangskøberne ældst
Med 51,2 år er førstegangskøberne ældst i Aalborg. I Norddjurs
og Varde har de nye sommerhusejere også rundet de 50 år.
– Det billede går igen på listen – førstegangskøberne er generelt ældst i kommunerne i det jyske mod vest, i nord og på Djursland. Her er tale om en mere etableret køberskare, siger Michael Dalsager.
Danmarks Statistik har også opgjort, hvor mange procent af de solgte huse, der er købt af nyslåede sommerhus-ejere. Her er andelen af førstegangskøbere i de store sommerhus-kommuner størst i Lejre – med knap 40 %. I Hjørring er andelen mindst – 11,5 %.
*I Danmarks Statistiks oversigt er en førstegangskøber defineret som en, der ikke har ejet et sommerhus de forudgående tre år.
TOP 20-SOMMERHUS-KOMMUNER – SÅ GAMLE ER FØRSTEGANGSKØBERNE
Listen er udvalgt efter kommunerne med flest førstegangskøbere i antal i 2020 og derefter sorteret efter alder på førstegangskøberne
| Kommune | Gns. alder førstegang | Antal førstegang | Alle købere | % førstegang |
| Odsherred | 44,0 | 845 | 2798 | 30,2% |
| Frederikssund | 44,3 | 355 | 892 | 39,8% |
| Lejre | 44,4 | 83 | 208 | 39,9% |
| Halsnæs | 44,5 | 259 | 822 | 31,5% |
| Holbæk | 44,5 | 178 | 456 | 39,0% |
| Thisted | 44,5 | 80 | 470 | 17,0% |
| Vordingborg | 45,1 | 238 | 706 | 33,7% |
| Gribskov | 45,9 | 446 | 1787 | 25,0% |
| Kalundborg | 45,9 | 363 | 1114 | 32,6% |
| Slagelse | 46,0 | 111 | 521 | 21,3% |
| Lolland | 47,3 | 160 | 683 | 23,4% |
| Guldborgsund | 48,0 | 226 | 1170 | 19,3% |
| Skive | 49,0 | 85 | 451 | 18,8% |
| Hjørring | 49,4 | 83 | 723 | 11,5% |
| Syddjurs | 49,5 | 191 | 1378 | 13,9% |
| Ringkøbing-Skjern | 49,8 | 216 | 1731 | 12,5% |
| Jammerbugt | 49,9 | 127 | 1015 | 12,5% |
| Varde | 50,4 | 142 | 1177 | 12,1% |
| Norddjurs | 51,0 | 127 | 718 | 17,7% |
| Aalborg | 51,2 | 176 | 798 | 22,1% |
Note: I Danmarks Statistiks oversigt er en førstegangskøber defineret som en, der ikke har ejet et sommerhus de forudgående tre år.
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel for 2020 – analyse Home
Kontakt:
Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sommerhus-for-forste-gang-her-er-sommerhus-koberne-yngst—og-aeldst?releaseId=13625607
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








