PRM / Ruths Hotel lancerer Rosé Gin : Smagen af sommer i Gl. Skagen

    Pressemeddelelse fra White Sands Communication

    – Det var et helt naturligt valg at give smagen nuancer fra naturen omkring Ruths Hotel, som eksempelvis vilde urter og blade fra de hybenroser, der vokser lige ude foran terrassen. Af andre ingredienser kan nævnes hyldeblomst, men også eksempelvis tang fra Skagen. For at sikre syre og aroma i verdensklasse er Japansk Yuzu tilført, og på ægte “Ruths manér” er rosé champagne tilført til slut i destilleringen. Resultatet blev Ruths Rosé Gin, siger køkkenchef Jack Cramer.

    Det har fra start været et krav, at alt skulle være af højeste kvalitet i forhold til fremstillingsproces og smagsnuancer.

    – Vores førstevalg var derfor at tage fat i de superdygtige og tilpas nørdede folk fra Njord Gin i Århus. Foruden at være internationalt anerkendt for deres produkter, så var der også et perfekt match, hvad angår tilgang og ambitionsniveau for projektet. Det er Njord Gin i Aarhus, der har stået for produktionen, og samarbejdet har været en absolut fornøjelse, tilføjer Jack Cramer.

    Lanceres i dag

    Ruths Rosé Gin bliver lanceret 1. juli til et eksklusivt lille event, der nærmest som en selvfølge bliver afholdt på terrassen foran Ruths Hotel. Den nye gin indgår herefter som en fast ingrediens på cocktailkortet hele sommeren. Det er desuden muligt at købe sit eget nummererede eksemplar med hjem, hvorved den indkapslede sommerstemning kan nydes året rundt.

    – Vi forventer en travl sommer med højt humør igen i år. Vores nye gin kommer helt sikkert til at passe perfekt til omgivelserne, og den interesse der allerede nu har været tyder på, at vores unikke gin-cocktails bliver sommerens store hit, fortæller Adm. dir. Tom Boye, Ruths Hotel og fortsætter:

    – Jeg er faktisk allerede nu overbevist om, at Ruths Rosé Gin for manges vedkommende vil være indbegrebet af sommeren 2021, når vi er kommet på den anden side. Vi er både stolte og begejstrede for smagen, og vi ser frem til at dele smagsoplevelsen med vores gæster hele sommeren.

    Billedmateriale:
    Højoplæselige fotos kan hentes her:

    www.ruths-hotel.dk/presse/

    Kontakt:

    Pressekontakt:

    Tom Boye, Adm. direktør Ruths Hotel
    Tlf: +45 8177 4874

    E-mail: Tom.Boye@ruths-hotel.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ruths-hotel-lancerer-rose-gin-smagen-af-sommer-i-gl-skagen?releaseId=13625439

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **