Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
En heldig og meget forudseende dansker må have haft en vild mandag aften foran fjernsynet.
Her var vedkommende nemlig ikke kun vidne til to særdeles underholdende EM-kampe mellem Spanien og Kroatien samt Frankrig-Schweiz.
Personen tjente – med de udlignende scoringer – også en mindre formue.
Hvorfor?
Jo, klokken 17.54 fik vedkommende den idé, at begge mandagens EM-ottendedelsfinaler ville ende 3-3 i ordinær spilletid. Personen handlede på indskydelsen, gik i Føtex i Glostrup og oddsede 20 kroner på en kombination af de to målrige resultater.
Da schweizernes Mario Gavranovic i kampens overtid sparkede bolden ind bag Frankrigs målmand, Hugo Lloris, udløste det 66.000 kroner til den dygtige spiller, for det betød, at begge mandagens kampe blev 3-3, inden de skulle ud i omkamp.
En Oddset-spiller fra Ringe på Fyn må også have haft en rimelig vild aften, for vedkommende lavede et næsten identisk væddemål. Eneste forskel var indsatsen. Den var i sidste tilfælde på en femmer, hvilket indbragte 15.125 kroner.
Hvis du tror på, at aftenens ottendedelsfinaler mellem England-Tyskland og Sverige-Ukraine begge ender 3-3 ligesom mandagens EM-kampe, og du kombinerer de to resultater i et væddemål, får du odds 2.250.
Det vil indbringe dig 11.250 kroner for hver femmer, du satser.
Kontakt:
Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, tlf: 61334230
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oddset-spiller-scorer-66000-for-en-tyver-efter-vild-em-aften?releaseId=13625404
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **