Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Mens de fleste danske øjne er rettet mod Baku i Aserbadsjan og den kommende EM-kamp mellem Danmark og Tjekkiet, tyvstarter Clara Tauson landskampen.
Det gør hun på tennisbanen ved Wimbledon tirsdag kl. 13, hvor Barbora Krejcíková er modstanderen.
Tjekken vandt tidligere på året French Open og er nummer 17 på verdensranglisten, og så er hun favorit mod den 19-årige danske Wimbledon-debutant.
Clara Tauson giver odds 2,50 på en sejr over Krejcíková i første runde, mens tjekken giver odds 1,50 for en sejr.
-Det svarer til en favoritværdighed på cirka 60-40 i Barbora Krejcíkovás favør, fortæller Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.
Skidt lodtrækning
Der er i det hele taget ikke den store tro på, at Danmarks bedste kvindelige tennisspiller kommer langt i sin første Wimbledon-turnering.
-For det første er hun ikke så hjemmevant på græsunderlaget, og for det andet har hun fået en ret svær lodtrækning, siger Peter Emmike Rasmussen.
Hvis Clara Tauson slår Barbora Krejcíková i første runde, venter rutinerede Andrea Petkovic. Derefter venter Kiki Bertens, der er nummer 21 på verdensranglisten, i tredje runde, og i fjerde runde står den topseedede australier, Ashleigh Barty, klar på den anden side af nettet. Vel at mærke hvis de alle tre vinder deres kampe. Og hvis Clara Tauson, der er nummer 93 på verdensranglisten, overrasker og spiller sig videre i verdens mest prestigefyldte tennisturnering.
Danske Spil vurderer inden kampen mod Barbora Krejcíková, at der er cirka 20 procents chance for, at den 19-årige dansker spiller sig frem til tredje runde. Hvis du tror på det og har lyst til at sætte penge på det, så kan du få dine penge 4,20 gange igen, hvis det sker.
Kontakt:
Peter Emmike Rasmussen, Danske Spil, mail: per@danskespil.dk, tlf: 29455176
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-wimbledon-debutant-er-underdog-mod-tjekkiet?releaseId=13625340
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **