PRM / NREP ekspanderer til Polen med moderne ejendomskoncepter

    Pressemeddelelse fra Nrep A/S

    Efter at have investeret i ejendomme i Norden i 15 år udvider NREP nu sine aktiviteter til Polen med virksomhedens to største forretningsområder, moderne logistik og kundeorienterede boliger. NREP vil opbygge et fuldt integreret team i Polen for at støtte ekspansionen.

    “Polen beskrives ofte som Europas tigerøkonomi med lav arbejdsløshed og stigende lønniveauer. Samtidig halter både udbuddet og kvaliteten af ejendomme efter den stærke og stabile vækst. Her ser vi en mulighed for at bidrage med NREP’s tilgang og skabe værdi for alle involverede parter,” siger Claus Mathisen, CEO for NREP, og tilføjer:

    “Vores pipeline i Nordeuropa omfatter flere attraktive muligheder inden for boliger og logistik, hvoraf de fleste ligger i Polen. Min forventning er, at vi har investeret i ejendomme til en værdi af op til 3,5 mia. kr. og har 8-10 ansatte i Polen inden årets udgang.”

    Logistikportefølje på op til 130.000 kvm
    NREP’s første investering inden for logistiksegmentet er købet af BIK SA, en lokal udvikler af ejendomme til logistik. Virksomheden har en portefølje på fire eksisterende aktiver med mulighed for to udvidelser samt en byggegrund. Det potentielle fodaftryk udgør mere end 130.000 kvm.

    “Polen er et europæisk knudepunkt inden for supply chain, og for os, som den største pan-nordiske leverandør af moderne logistikfaciliteter, er det et yderst interessant marked, hvor der er planlagt store investeringer i infrastruktur. Vores internationale kunder har ofte bedt os om at se på projekter her, og vi er glade for at handle på disse opfordringer,” siger Jani Nokkanen, CIO hos NREP.

    Logicenters, NREP’s specialiserede logistikdivision, vil forvalte de nyerhvervede aktiver i Polen, som er anvendes af kunder som FedEx, Dachser og mindre lokale virksomheder.

    10.000 boliger inden 2025
    Polen er et af de største boligmarkeder i Europa med omkring 14 millioner enheder. Tre ud af fire er imidlertid bygget før 1989, og der er behov for nye kvalitetsboliger.

    “Det private udbud af udlejningsboliger i Polen vokser, men er det stadig i sin vorden i forhold til Danmark, Sverige eller Finland, hvor 30-40% af befolkningen lejer deres bolig. Kun 16% af polakkerne lejer deres hjem, og vi ser en efterspørgsel på moderne, kundevenlige lejemuligheder af høj kvalitet, ligesom hvad vi leverer med succes i de nordiske hovedstæder,” siger Jani Nokkanen.

    NREP’s første boliginvestering er en portefølje med mere end 1.000 nye lejligheder, alle beliggende i Warszawa med grønne tage, ladestationer til elbiler og områder til bylandbrug. De første lejligheder vil stå klar i 2022. Sælger er YIT, som er Finlands største byudvikler og byggefirma og samtidig en betydelig nordeuropæisk spiller.

    NREP forventer at have opbygget en portefølje på 10.000 moderne boliger i større polske byer i 2025. De fleste vil være designet til at møde den stigende efterspørgsel på boliger til 1-2 personer til singler eller par uden børn, som er på udkig efter moderne boliger med mulighed for fællesskaber.

    Ind i et vækstmarked
    Polen huser fem af de 20 hurtigst voksende byer i EU, og landet har inden for det seneste årti oplevet en årlig vækst, som er det dobbelte af EU-gennemsnittet (3,6 % mod 1,6 %). Urban Land Institute i Polen, en non-profit-organisation bestående af offentlige og private interessenter fra ejendomsbranchen, byder NREP’s langsigtede perspektiv velkommen.

    “Fast ejendom spiller en vigtig rolle for den fortsatte vækst i Polen. Vi er allerede et supply chain knudepunkt i Europa, og vores største byer vokser hurtigt. Vi har brug for investorer som NREP, der tager et langsigtet perspektiv og prioriterer bæredygtighed,” siger Dorota Wysokinska-Kuzdra, formand for Urban Land Institut i Polen.

    NREP er kendt for at være en pioner inden for bæredygtighed i Norden, en tilgang der vil blive “eksporteret” til fremtidige projekter i Polen. I alt forvalter NREP aktiver til en værdi af mere end 74 mia. kr. i Danmark, Finland, Sverige og Norge. NREP vil åbne sit kontor i Warszawa til sommer.

    Kontakt:

    Pressekontakt Anders Rosendahl tlf.: +45 40483766 email: anro@nrep.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nrep-ekspanderer-til-polen-med-moderne-ejendomskoncepter?releaseId=13625011

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **