PRM / PensionDanmark køber endnu et Company House i Skejby af NCC Property Development A/S

    Pressemeddelelse fra PensionDanmark

    Aftalen sikrer PensionDanmark 9.025 nybyggede m2 i form af en moderne, bæredyg-tig og fleksibel kontorejendom i Skejby nord for Aarhus. To tredjedele af ejendommen er allerede udlejet til Energi Danmark, og en lejer mere forventes at falde på plads snarest.

    “Vi er meget tilfredse med at kunne føje endnu et Company House i Aarhus til vores portefølje, ikke mindst fordi der er synergi i at kunne tilbyde vores lejere flere attraktive muligheder i området. Det er en velbeliggende bæredygtig ejendom i et attraktivt område med god infrastruktur. Vi har en solid lejer på plads og en mere på vej, og vi forventer, at investeringen vil give gode afkast til medlemmerne i en lang årrække,” siger direktør Marius Møller, PensionDanmark.

    “Omega Company House er bygget i et meget attraktivt erhvervsområde i Aarhus, og jeg er glad for, at både lejere og købere er enige med os og har valgt at satse på stedet,” siger Ole Faurby, adm. direktør i NCC Property Development i Danmark.

    Projektet er udviklet af NCC Property Development A/S og opføres af NCC Danmark A/S.

    Byggeriet forventes bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld. Det betyder, at ejendommen lever op til høje krav for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, hvilket bl.a. indebærer et lavt energiforbrug og et godt indeklima.

    Fakta om Company House Omega
    Adresse: Tangen 27, 8210 Aarhus N (Skejby)
    Pris: 191 mio.
    Areal: 9.025 m2
    Sælger: NCC Property Development A/S
    Lejer: Energi Danmark
    Overtagelse: 1. september 2021

    Kontakt:

    Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund tlf.: + 45 2019 9238 email: uek@pension.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pensiondanmark-kober-endnu-et-company-house-i-skejby-af-ncc-property-development-as?releaseId=13624778

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **