PRM / Lidl bedst på brød og kager

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    B.T. har i samarbejde med analysehuset YouGov taget temperaturen på danskernes tilfredshed med ni supermarkedskæders brødafdelinger og bake-off indenfor tre parametre: Kvalitet, udvalg og kundernes generelle indtryk af bagerafdelingen.

    Og danskerne er ikke i tvivl. Lidls bake off, der serveres frisk fra ovnen tre gange dagligt, slår konkurrenterne på kvalitet og modtager den bedste samlede score.

    Hos Lidl er man selvsagt begejstrede for det flotte resultat og glade for, at danskerne har fået smag for dagligvarekædens store udvalg af bake off af høj kvalitet.

    “Vi er selvfølgelig helt vildt glade for, at danskerne mener, at Lidl har de bedste brød og kager. Vores ambition er at være danskernes førstevalg – også når det gælder friskbagt bake off til en stærk pris. Derfor bager vores butikker også tre gange om dagen, så det altid er frisk bake off, kunderne får med hjem i poserne. Vi har samtidig over 45 bake off-artikler i fast sortiment – samt to løbende kampagnevarer om måneden – som sikrer et stort og varieret udvalg. Det har vist sig at være en stor succes,” siger Anders Frydendahl, salgsdirektør i Lidl Danmark.

    Strategisk bake off-satsning

    Det er ikke første gang, at Lidls bake off scorer flotte resultater. Tidligere har blandt andet dagligvarekædens softkernerugbrød og croissanter været testvindere hos henholdsvis B.T. og Madens Verden, hvor softkernerugbrødet, der er dansk produceret, endda slog meget dyrere bagerrugbrød.

    “Bake off har i en længere periode været en klar strategisk satsning for os, og vi ved, at danskerne sætter pris på friske varer af høj kvalitet til en pris, hvor alle kan være med. Internationalt i Lidl har vi egne produktionsfaciliteter og en stærk værdikæde med fokus på høj kvalitet i vores bake off, og i Danmark har vi også valgt at indgå lokale aftaler med danske leverandører, som vi i tæt samarbejde med udarbejder opskrifter og definerer den høje kvalitet, og det er der kommet en masse lækkert bake off ud af, blandt andet softkernerugbrød, foccacia, pølsehorn, romkugler og øko-brød,” siger Lidl Danmarks adm. direktør, Jens Stratmann, og fortæller, at dagligvarekædens nye butikskoncept også betyder en mere fremtrædende rolle for bake off-afdelingen i butikkerne:

    “Bake off-afdelingen har fået en endnu mere central rolle og placering i Lidls nye butikskoncept, som vi netop nu er ved at rulle ud i hele Danmark. Duften af friskbagt bake off vil derfor møde vores kunder helt oppe ved indgangen af butikken flere gange om dagen,” siger Jens Stratmann, der selv sværger til det testvindende softkernerugbrød i Lidls sortiment.

    Om bake off i Lidl:

    Kontakt:

    Kommunikationschef Morten Vestberg tlf.: 76 35 00 10 email: morten.vestberg@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lidl-bedst-pa-brod-og-kager?releaseId=13624800

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **