PRM / PRESSEINVITATION: Offentliggørelse af danske OL/PL-fanebærere og OL/PL-tøjkollektionen

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark

    Torsdag den 24. juni kl. 11.00-12.30 offentliggør DIF og Team Danmark de danske fanebærere til OL og De Paralympiske Lege (PL) i Tokyo denne sommer. Desuden lanceres OL/PL-tøjkollektionen, som er blevet skabt i et samarbejde mellem danske OL/PL-atleter og den danske tøjvirksomhed BESTSELLER.

    Det hele foregår udendørs på Experimentariums tagterrasse på Tuborg Havnevej 7 i Hellerup, og pressen er inviteret med. Tagterrassen vil gennem sommeren være omdrejningspunkt for en række olympiske og paralympiske aktiviteter.

    Til stede ved offentliggørelserne vil være to OL-fanebærere, to PL-fanebærere (en mand og en kvinde for hvert event, hvilket er nyt), nøglepersoner fra DIF, Team Danmark og Parasport Danmark samt olympiske og paralympiske partnere.

    Der vil være gode billedmuligheder under offentliggørelsen, og efter overrækkelsen af fanerne og præsentationen af tøjkollektionen er der kl. cirka 11.30 mulighed for interviews, fotografering samt lidt mad og drikke frem til omkring kl. 12.30.

    Pressen ankommer ved hovedindgangen til Experimentarium kl. 10.45 med gyldigt coronapas og vises herfra op på tagterrassen. Programmet begynder præcist kl. 11.00.

    Tilmelding til Jakob Draminsky på jdr@dif.dk senest 22. juni kl. 14.00

    Kontakt:

    OL-presseansvarlig Jakob Draminsky tlf.: 28893678 email: jdr@dif.dk skype: Jdraminsky@hotmail.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-offentliggorelse-af-danske-olpl-fanebaerere-og-olpl-tojkollektionen?releaseId=13624616

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **