PRM / Egedal Hjemmeservice modtager kommunens erhvervspris 2021

    Pressemeddelelse fra Egedal Kommune

    Stemningen var munter, da repræsentanter for erhvervslivet i Egedal blev fejret. Den årlige nytårskur, som ellers holdes i januar, var på grund af coronaen blevet omdannet til en “midsommerkur”. Og det var tydeligt, at både erhvervslivet og repræsentanterne fra byrådet nød at kunne mødes fysisk igen. “Kuren” blev holdt i Byrådssalen, som summede af energi og glæden over igen at kunne mødes.

    Deltagerne fik inspiration fra 2 af de lokale virksomheder, som på hver deres område har udviklet deres forretning, og skabt en succes. Martin Lundgaard, direktør i Viking Markiser, fortalte om hvordan de har brugt digitale virkemidler til at effektivisere deres mødebookinger og dermed øge deres salg. Fra dbramante1918 fortalte adm. direktør Dennis Dress om deres samarbejde med WWF om at øge bæredygtigheden i deres produktion – og om hvordan det både er godt for klimaet, samtidig med at det ud fra et forretningsperspektiv også giver god mening.

    I år var der 6 indstillinger til Egedal Kommunes erhvervspris. I 2021 gives den til en lokal virksomhed eller person, der har udvist rummelighed og socialt ansvar eller på anden måde har gjort en særlig indsats i forbindelse med COVID-19 nedlukningen. Vinderen blev Egedal Hjemmeservice.

    Begrundelsen for valget af Egedal Hjemmeservice er den støtte, der fra ledelsens side er ydet til virksomhedens medarbejdere under coronakrisen, samt for at sikre gode og sikre arbejdsvilkår for medarbejderne. Ledelsen har formået at holde modet oppe hos virksomhedens ansatte, og at sikre at hverken medarbejdere eller borgere er blevet smittet med Corona under krisen. Det var en glad og stolt Maria Louise Kongsaa, der modtog prisen.

    De øvrige indstillede virksomheder var:

    Bagger-Nielsen ApS – Nytænkende i forhold til erstatning af kundemøder med onlinemøder og indrettede et helt kontor med skilte, lys og kameraer, så kunderne kunne få et professionelt indtryk samt introduktion af “mødekassen”. En lille papkasse med vareprøver, som man kunne sende til kunden forud for online-mødet.

    De Forenede Dampvaskerier – accelereret indsatsen inden for bæredygtighed med fokus på genanvendelse af kasserede tekstiler bl.a. til fremstilling af mundbind

    Lev det sunde liv – Har gennem alternative løsninger med hold i egen have og små grønne øer i kommunen, formået at være kreativ og ændre sin virksomhed og samtidig gjort noget for folkesundheden lokale

    DCT Dans – Simone har siden dag 1 under nedlukningen haft online danseundervisning via Zoom, og derefter udendørs undervisning da man måtte mødes igen, til stor glæde og gavn for hendes 700 elever, som har haft fri adgang til alle danseskolens onlinehold.

    Simone Filhuth

    Dbramante1928 – Trods coronakrisen har de formået at holde fokus på og udbygge deres høje ambitioner om bæredygtighed, bl.a. er nogle produkter lavet af genbrugsplast. Inden for deres branche er de blandt verdens førende, når det kommer til grøn omstilling og CO2-neutralitet. Samarbejde med WWF om at blive klimapositiv virksomhed.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger tlf.: 72596203 email: raoh@egekom.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/egedal-hjemmeservice-modtager-kommunens-erhvervspris-2021?releaseId=13624583

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **