Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
Meze er tyrkisk og stammer fra det persiske ‘mazzeh’, som betyder at smage. Det er små retter, der oprindeligt blev serveret rundt omkring i Mellemøsten, ofte ledsaget af diverse anisdrikke; arak på arabisk, raki på tyrkisk, ouzo på græsk, der er meget lig den franske version pastis.
Meze er stadig en kendt og elsket madkultur i mange af landene omkring Middelhavet. Området strækker sig helt fra Balkanlandene til store dele af Mellemøsten og de arabiske lande. Et sted, der bugner af lækre krydderier og spændende krydderurter.
Den dag i dag er der stadig mange små madsteder, meyhane, i Tyrkiet, Balkanlandene og Mellemøsten, der serverer meze som tilbehør til vin, raki, øl eller vodka. Men oftere og oftere bliver meze serveret i de private hjem som små appetizers, forretter eller som en del af et større måltid. Med eller uden alkohol.
Selvom meze er en århundrede gammel måde at servere mad og drikke på, er den stadig ekstrem populær og moderne. Den mere afslappede måde at forholde sig til et måltid er meget appellerende i vores tid. Man kan tilberede de fleste af retterne i forvejen, og de kan serveres koldt, lunt eller varmt – man kan servere en 3-retters middag med alt, hvad der hører dertil, og som vært nyde den luksus at læne sig tilbage og nyde selskabet af sine elskede gæster uden at skulle stresse sig igennem flere retter, der skal serveres på minuttet.
De små retter kan sættes sammen på et utal af måder, men Rukiye Benli giver også sit bud på, hvordan en brunch, frokost, buffet eller middagsselskab kan sættes sammen.
Fakta om bogen:
Meze
Salater, snacks og små retter fra Mellemøsten
Forfatter: Rukiye Benli
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740666120
Sidetal: 236
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 22. juni 2021
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/smagfulde-og-nemme-retter-fra-mellemosten?releaseId=13623696
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **