Pressemeddelelse fra home a/s
I landets billigste og dyreste kommuner er der en verden til forskel, når det kommer til prisen på et hus.
Ejendomsmæglerkæden Home har udregnet gennemsnitsprisen for et hus på 140 kvm. i alle landets kommuner på basis af tal fra Boligsiden.
– Der er stor forskel på, hvad pengene rækker til rundt i landet. Det er tankevækkende, når det gøres op i antallet af huse, siger Michael Dalsager, der er talsperson og analytiker i Home-kæden:
– Forskellen mellem billigste og dyreste har aldrig været større i statistikkens tid. Faktisk kan man nu købe 11 villaer i Tønder, på Lolland og i Løgstør for prisen for 1 villa i Gentofte.
En villa på 140 kvm. koster i snit 8.456.000 kr. i Gentofte, mens de 140 kvm. kan findes til 738.000 kr. i Tønder ifølge prisstatistikken for maj*.
Den præcise forskels-faktor er 11,57.
Tilbage i 2010, hvor statistikken har tal fra, var forskellen på 4,74.
– Forskellen er altså mere end fordoblet. En villa i Gentofte koster knap 4,2 mio. kr. mere nu end i 2010. En villa i Tønder koster faktisk mindre end i 2010, siger Michael Dalsager fra Home.
I Lolland og Løgstør kommune koster gennemsnitshuset hhv. 745.000 kr. og 751.000 kr.
Se priser og forskelsfaktor for ALLE KOMMUNER i vedhæftede regneark.
I Ballerup, Herlev og Glostrup kan du som køber få dobbelt op – 2 huse i stedet for 1 i Gentofte.
I Gribskov venter der 3 huse, Odder 4 og Kerteminde 5.
Vordingborg lokker med godt 6 huse, Faaborg-Midtfyn er lige over 7, mens Ringkøbing-Skjern og Guldborgsund er på 8 styk.
Skive runder 9 villaer.
Ingen er på 10… og så er der altså de tre kommuner med 11 ejendomme i vente.
– Statistikken viser, at der er huse for enhver pengepung i Danmark. Der er over 300 km. fra Gentofte til Tønder, så der skal typisk et nyt job til eller familierelationer for at lave det skifte. Men der er kun 10 km fra Gentofte til Herlev – og altså hus til halv pris eller 2 for 1, om man vil, siger Michael Dalsager.
*Note: Priserne er tre måneders glidende gennemsnit. Kommune-tal kan svinge mere i statikken for priser end landstal, jo mindre kommune, jo mere kan tallet svinge på grund af enkelte handler
TOP 10 – STØRSTE FORSKEL
Forskels-faktor’ | |
Tønder | 11,57 |
Lolland | 11,48 |
Lemvig | 11,38 |
Morsø | 9,34 |
Langeland | 9,21 |
Skive | 9,07 |
Ærø | 8,47 |
Vesthimmerland | 8,19 |
Guldborgsund | 8,02 |
Ringkøbing-Skjern | 8,01 |
TOP 10 – MINDSTE FORSKEL
Forskels-faktor’ | |
København | 1,26 |
Lyngby-Taarbæk | 1,35 |
Rudersdal | 1,47 |
Dragør | 1,55 |
Hørsholm | 1,58 |
Gladsaxe | 1,67 |
Tårnby | 1,70 |
Hvidovre | 1,72 |
Furesø | 1,78 |
Rødovre | 1,90 |
Kontakt:
Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk
Den lokale ejendomsmægler i din kommune eller by kan findes via linket:
https://home.dk/ejendomsmaegler/
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommune-oversigt-fa-11-huse-i-de-tre-billigste-kommuner—for-prisen-af-1-hus-i-landets-dyreste?releaseId=13624379
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **