Pressemeddelelse fra Carl Ras
Byggefolk, der lægger vejen forbi det nye showroom, får fremvist eksempler på naturligt intelligente byggematerialer, der har lav miljøpåvirkning og er sundere for de udførende håndværkere at arbejde med.
“Vi har en ambition om at få ordentlige byggematerialer ind på det danske marked som erstatning til eksisterende løsninger som gipsplader, beton og stenuldsisolering. Med det nye showroom ønsker vi derfor at udbrede kendskabet til bæredygtige og biobaserede byggematerialer, der bidrager til at reducere CO2-aftrykket i byggebranchen. Samtidig vil vi skabe dybere forståelse for, hvordan de kan erstatte eksisterende materialer,” fortæller de tre iværksættere Magnus Henriques, Mikkel Damgaard Nielsen og Karl Nørgaard, der står bag byggemarkedet Havnens Hænder på Refshaleøen i København, som har Danmarks bredeste udvalg af bæredygtige og biobaserede byggematerialer. Tilsammen har de mere end 75 års samlet erfaring inden for håndværk og har opbygget stor viden på området. De fortsætter:
“Det konventionelle byggeri sviner unødigt, og flere og flere byggesager stiller krav til anvendelse af bæredygtige byggematerialer. Branchen er derfor nødt til at omstille sig til naturlige, sunde byggematerialer og nye byggeteknikker, hvis vi for alvor skal sætte gang i den grønne omstilling og minimere byggebranchens høje klimaaftryk.”
Skal fjerne barriere for at bygge med nye byggematerialer
Gorm Rasmussen, der er administrerende direktør i engrosvirksomheden Carl Ras, glæder sig over at kunne præsentere det nye showroom for engrosvirksomhedens mange kunder, så de kan blive klædt bedre på til den grønne omstilling af branchen:
“I Carl Ras har vi en vision om at udvikle vores kunder og branchen i en bæredygtig retning. Vi er derfor glade for, at vi gennem showroomet kan være med til at skabe synlighed om Havnens Hænders byggematerialer, der endnu ikke er set i branchen før, og som er sundere og bedre for miljøet end de konventionelle byggematerialer,” fortæller han og fortsætter:
“Kunderne får adgang til at se, røre og mærke på materialerne i showroomet og mulighed for at tage del i Havnens Hænders ekspertise på området. Vi håber på at kunne fjerne en frygt og barriere for at bygge med nye materialer, der er et virkemiddel til at gøre byggeriet mere bæredygtigt i forhold til materialevalg, CO2 forbrug, indeklima og arbejdsmiljø.”
Central beliggenhed for håndværkere i Hovedstadsområdet
Det nye showroom er placeret i Carl Ras’ engroscenter på Bådhavnsgade 12 i Sydhavnen der med en størrelse på 1550 m2, og mere end 27.000 varenumre på hylderne, er et af Carl Ras’ største engroscentre.
“Vi er utrolig glade for at være blevet valgt som lokation for det nye showroom. Vores kunder kan se, at bæredygtigt byggeri er kommet for at blive, og at det er den retning, branchen går. Samtidig har København høje ambitioner for bæredygtigt byggeri. Vi forventer derfor, at interessen for at se og få rådgivning i showroomets byggematerialer vil være stor,” fortæller Jens Holst, der er butikschef i Carl Ras’ engroscenter i Sydhavnen. Han tilføjer:
“Vores engroscenter har desuden central beliggenhed for mange håndværkere, der kører til og fra byggepladser i hele den sydlige del af København og Ørestaden, hvor der er mange nybyggerier og renoveringsopgaver. Lige sådan har vi tæt beliggenhed til Havnens Hænder. Ønsker kunderne at få adgang til byggematerialerne, kan de derfor nemt fortsætte deres kørsel ud til det bæredygtige byggemarked på Refshaleøen.”
Partnerskab vil gøre det nemmere at bygge bæredygtigt
Carl Ras investerede ved årsskiftet i et
som et skridt videre til at rykke byggebranchen i en bæredygtig retning.Formålet med partnerskabet er at skabe bedre vidensdeling om bæredygtige og biobaserede byggematerialer og gøre dem lettere tilgængelige for de udførende håndværkere.
“Partnerskabet har gjort det muligt for os at dedikere alt vores tid på at udvikle forretningen, så vi fra at være en udøvende håndværkervirksomhed, der solgte byggematerialer og byggede for andre, nu kan kalde os for et bæredygtigt byggemarked med en rådgivende funktion, der både huser kontor, byggemarked og en hel workshopafdeling under samme tag,” fortæller de tre iværksættere bag Havnens Hænder.
Carl Ras’ engroscenter i Sydhavnen holder åbent mandag-torsdag kl. 5.30-16 og fredag 5.30-15, hvor det er muligt at komme forbi og se det nye showroom. Havnens Hænder vil selv være til stede i showroomet hver onsdag mellem kl. 10-13 frem til den 28. juli, hvor det er muligt at høre meget mere om de enkelte materialer.
Kontakt:
PR- og kommunikationsansvarlig Emilie Greve Falbe-Hansen email: egfh@carl-ras.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-showroom-skal-inspirere-handvaerkere-til-at-bygge-med-baeredygtige-og-biobaserede-byggematerialer?releaseId=13623945
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **