PRM / 23 mio. gange kontaktede danskerne lægen virtuelt i 2020

    Pressemeddelelse fra Sundhedsdatastyrelsen

    Under coronapandemien har antallet af virtuelle lægebesøg været i kraftig vækst, og danskerne har konsulteret deres egen læge knap 23 mio. gange over enten telefon, e-mails eller videomøder. Det er 6,5 mio. flere virtuelle kontakter til egen læge end i 2019, viser Sundhedsdatastyrelsens nye nøgletal for praksisområdet.

    – De senere år har danskerne i stigende grad skrevet e-mails, når de har kontaktet deres læge, mens antallet af telefonopkald har været faldende. Men under coronapandemien har vi set, at både brugen af e-mail- og telefonkonsultationer er steget, og samtidig er videokonsultationer kommet til som en ny måde at tale med sin læge på, siger konstitueret afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen Joanna Phermchai-Nielsen.

    I løbet af 2020 har de praktiserende læger haft godt 288.000 videokonsultationer, knap 9,3 mio. e-mailkonsultationer og godt 13,3 mio. telefonkonsultationer.

    Kontakt:

    Pressekontakt tlf.: 21821166 email: SDSpresse@sundhedsdata.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/23-mio-gange-kontaktede-danskerne-laegen-virtuelt-i-2020?releaseId=13624081

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **