PRM / Irma inviterer kunder med i jagt på nye varer

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Nye varer, der i dag ikke findes i nogen anden supermarkedskæde.

    Det er målet for nyt, innovativt fremstød i Irma, der begynder i dag.

    Under overskriften “Irma elsker madiværksættere” går et Irma et gear op og sætter en ny standard for produktudvikling i den danske fødevareverden.

    For som en del af et fremstød for Danmarks mindste producenter, indleder Irma sammen med sine kunder jagten på helt nye varer. Her opfordres kunder til at tippe Irma om små producenter, de kender, og varer, de godt kunne tænke sig at finde på Irmas hylder.

    “Irma har altid været på de smås side i form af de mindste producenter og de største ildsjæle, der brænder for at udvikle nye og bedre smagsoplevelser,” siger Irmas direktør, Charlotte Norby.

    “Når vi skruer så kraftigt op for indsatsen, skyldes det tre ændringer i vores branche:

  • Kundernes interesse for mere unikke produkter og større smagsoplevelser er vokset de seneste år, under Corona nærmest eksplosivt
  • Nye producenter pibler frem. Der har næppe nogensinde før været så mange, helt små, eksperimenterende entusiaster inden for udvikling af nye mad- og drikke oplevelser
  • Irma har som sit grundlæggende formål at tilbyde kunderne varer, der udfordrer de kendte standarder. Sådan har det været i kædens 135-årige historie. For at det også skal være sådan i fremtiden, så skal vi finde og støtte mange nye, som i dag er små, men som kan blive store i fremtiden,” siger Charlotte Norby.
  • Irma gennemførte som led i sin støtte til de mindre producenter, der var ramt af Corona-krisen, sidste år kampagnen #tænksmåt, der resulterede i en fordobling af salget af varer fra små fødevareproducenter.

    Yderligere information: Direktør Charlotte Norby, Irma, 5221 3103

    irma.dk/tænksmåt

    Kunderne kan sende tip om nye varer via irma.dk/tænksmåt

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irma-inviterer-kunder-med-i-jagt-pa-nye-varer?releaseId=13624038

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **